Der er ifølge Købehavns Politi blevet skudt minimum otte gange på Esromgade ved Nørrebro i København.

Ifølge Københavns Politi blev de otte skud skudt af to gerningsmænd ud for krydset mellem Esromgade og Hillerødgade mod en sort Passat.

Det fortæller vagtchef hos Københavns Politi, Henrik Stormer, der samtidig oplyser, at der også er blevet skudt mod en husmur, og at der ikke er nogle tilskadekomne.

BTs mand på stedet fortæller, at betjente peger på et hul i et vindue oven over en dør til en opgang. Desuden er der en massiv tilstedeværelse af politi, der har afspærret et større område. Samtidig flyver en helikopter frem og tilbage over området.

En helikopter overvågede tidlig søndag aften området omkring Esromgade. Foto: Mathias Øgendahl
En helikopter overvågede tidlig søndag aften området omkring Esromgade. Foto: Mathias Øgendahl
Vis mere

På Twitter oplyser politiet, at det er til stede og undersøger en episode på Esromgade.

Kriminalteknikere er netop nu i gang med at undersøge skuddene og blandt andet det vindue til en opgang, der er smadret - muligvis på grund af skud.

En optrappet konflikt mellem bander har resulteret i flere end 20 skudepisoder i København siden juni. På den ene side står banden Loyal To Familia, der har hjemme ved Blågårdsplads på Nørrebro. De ligger i krig med banden Brothas, der holder til ved Mjølnerparken.

Politiet har endnu ikke meldt ud, om anmeldelsen om skyderi er banderelateret.

Esromgade ligger mellem Nørrebros Runddel og Nørrebro Station, tæt på Den Røde Plads, hvor der tidligere er afgivet skud.

Opdateres...