Flere skud er blevet affyret onsdag aften i den københavnske sydhavn i området omkring Mozarts Plads. En person er blevet ramt.

Københavns Politi bekræfter, at de er rykket ud efter meldinger om skyderi.

En person, som er en 27-årig mand, er blevet ramt af flere skud ved Mozarts Plads i det sydlige København.

Tip os: Har du set eller hørt noget til skudepisode? Så vil BT gerne høre fra dig. Skriv til 1929@bt.dk.

Hos Københavns Politi bekræfter man, at de er rykket ud til en skudepisode. Og at en person er blevet ramt.

»Vi er kørt ud til noget skyderi i Sydhavnen. Jeg kan bekræfte, at en person er blevet ramt af skud, men mere vil jeg ikke sige lige nu« siger vagthavende ved Københavns Politi Carsten Renberg til BT.

Han fortæller yderligere til BT, at den person, som er blevet ramt af skud, i skrivende stund er på operationsbordet for sine skader. Men han kan ikke oplyse, hvordan personens tilstand er.

BTs mand på stedet fortæller, at en person er blevet ramt af skuddene. Han fortæller samtidig, at der skal være blevet affyret adskillige skud, hvoraf nogle har ramt en rude på en nærliggende bygning.

Foto: Mathias Øgendal
Vis mere

Ramt af tre skud
Politiets teknikkere er ankommet til stedet og er i fuld gang med undersøgelserne. Der er også ankommet hundepatruljer og adskillige patruljebiler, fortæller BTs mand på stedet.

Han fortæller videre, at den ramte person skal være blevet ramt af tre skud, og at han er blevet bragt til hospitalet.

Hvad personens tilstand er, er der endnu ikke meldinger om.

Politiet har afspærret et område omkring stedet, hvor skyderiet fandt sted, og er massivt til stede.

En person skal være blevet ramt af skud ved Mozarts Plads i den københavnske sydhavn.
En person skal være blevet ramt af skud ved Mozarts Plads i den københavnske sydhavn.
Vis mere

Opdateres ...