____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et lig fundet tæt på motorvejstilkørsel 73 ved Kliplev mod Padborg er formodentlig den forsvundne 21-årige alenemor Kamilla Hantusch.

Det oplyser kommunikationsrådgiver for Syd- og Sønderjyllands Politi, Helle Lundberg, til bt.dk.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

- Jeg kan desværre ikke fortælle mere lige nu, men jeg kan bekræfte, at liget er fundet efter en henvendelse fra en borger, siger hun til BT.

Politiet sendte denne pressemeddelelse ud, kort tid efter fundet af liget:

- Liget er endnu ikke endeligt identificeret, men Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at der er tale om Kamilla Hantusch, som forsvandt lørdag den 19. juli. De nærmeste pårørende er underrettet. Motorvejstilkørslen er afspærret i forbindelse med undersøgelserne på stedet og vil forblive afspærret i længere tid.

BT var i kontakt med familien så sent som onsdag middag, inden liget blev fundet, og her fortalte de til BT, at de stadig forventede at få Kamilla med hjem igen.

Politiet frygtede allerede inden fundet, at Kamilla Hantusch havde været udsat for en forbrydelse, da det normalt ikke er et godt tegn, når en person er væk i så lang tid.

- Ti dage uden livstegn er rigtig lang tid, og kombineret med at Kamilla hverken var ked af det eller deprimeret, da hun forsvandt, så kan man have en begrundet frygt om, at nogen har gjort hende fortræd, lød det fra Helle Lundberg tirsdag.Kamilla blev sidst set lørdag aften den 19. juli ved 22.30 tiden af et familiemedlem, der skiltes fra hende på Frøslevvej ved skolen i Padborg. Det var meningen, at Kamilla Hantusch skulle gå hjem til Teglgårdsvej, hvor hun bor. Men søndag viste det sig, at hun aldrig var kommet hjem.

Siden har politiet og politihunde ledt efter hende ud fra skolen, ud fra hjemmet og ud fra den rute, hun formodes at have taget på vej mod sit hjem.

Kamilla Hantusch var netop blevet student og hun virkede ifølge familie og venner ikke nedtrykt før sin forsvinden. Hun havde om aftenen sammen med et familiemedlem været på besøg hos bekendte, og det var efter dette besøg, at hun forsvandt på vejen hjem.

Den 21-årige var alenemor til en lille datter på seks år, der hedder Jasmin. Siden forsvindingen har Kamilla Hantuschs mor taget datteren med sig i skjul. BT talte med familien onsdag, inden liget blev fundet, og her ønskede de ikke at fortælle hvorfor.

- Det kan jeg ikke fortælle. Jeg snakker med dem engang i mellem. De er frustrerede, og de vil gerne være med til det hele. Men det kan ikke lade sig gøre lige nu, sagde Karina Hantusch, der er Kamilla Hantuschs søster.

Kamilla Hantusch har været efterlyst af Interpol og siden tirsdag har politiet ledt massivt i området omkring Padborg, hvor over 100 fra hjemmeværnet, hunde, helikoptere samt dykkere finkæmmede det tætte område, hvilket nu har resulteret i fundet af liget.