Lettelse i kommunen efter anholdelse

Med den drabssigtede mand bag lås og slå igen, kunne de ansatte i Holstebros jobcenter ånde lettet op. Nu kan vagterne sendes hjem igen.

En stemning af glæde og lettelse skyllede torsdag aften hen over de ansatte i Holstebro Kommunes jobcenter, da de hørte om anholdelsen af den drabsmistænkte somalier.

- Jeg er simpelthen så glad, så glad. Stemningen var da lidt tryggest i morges, da vi mødte og så, at politiet og vagterne var der. Så det bliver dejligt at komme på arbejde og få en kop kaffe med de andre i morgen, siger tillidsmanden i jobcentret, Inge Lise Madsen.

Da den somaliske mand stak af onsdag, skabte det med det samme utryghed hos medarbejderne. Især dem, som somalieren gennem sin kontakt til kommunen kendte navnet på, blev nervøse.

Kommunen valgte derfor at hyre et vagtkorps til at passe på de ansatte i jobcentret torsdagen igennem. Og ifølge Inge Lise Madsen var der da heller ingen, der valgte at blive hjemme torsdag.

Tillidsmanden forventer, at vagterne sendes hjem igen, når de møder fredag morgen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: