Et busskur blev jævnet helt med jorden, da en stor lastbil med anhænger torsdag formiddag ramte rabatten på Assensvej ved Middelfart på Fyn. Det oplyser Fyns Politi.

- Den rammer rabatten og kurer sidelæns hen ad vejen. Anhængeren vælter og fortsætter ind i et busskur, som jævnes fuldstændig med jorden. Det er mirakuløst, at der ikke er nogen der er kommet til skade. Det kunne havet gået grueligt galt, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

Ulykken skete klokken 09.40, og ingen kom til skade ved ulykken, oplyser politiet, der efterfølgende måtte lukke vejen, mens oprydningen stod på.

BNB