____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lars Hedegaard valgte som formand for Trykkefrihedsselskabet hurtigt at informere sine kolleger i bestyrelsen via mail, da han tirsdag middag havde været udsat for et attentatforsøget ved sin bolig på Frederiksberg.

- Lars Hedegaard har sendt en mail til et at bestyrelsesmedlemmer, som straks har sendt beskeden videre til alle os andre i bestyrelsen. Der står, at en har forsøgt at myrde Lars Hedegaard, og at der var tale om en yngre mand af anden etnisk baggrund, fortæller bestyrelsesmedlem Torben Mark Pedersen, der er cand. polit og redaktør af tidsskriftet Libertas, til bt.dk.

Hvad er din umiddelbare reaktion på attentatforsøget?


-  Jeg er selvfølgelig forfærdeligt, og i første omgang tænker man jo på Lars Hedegaard.  Rystende, det må det have været lige pludselig at åbne døren for en, der skal aflevere en pakke, og så står der en mand med en pistol, som forsøger at myrde en.

- Det er forfærdeligt, at vi er nået dertil i vores samfund, at den slags sker. Han har fået massevis af trusler før, men jeg ved ikke, hvor konkrete, de har været. Jeg har ikke selv talt med ham. Jeg formoder han trænger til ro og at politiet er der fortsat, tilføjer Torben Mark Pedersen.

På Trykkefrihedsselskabets hjemmeside bekræftede man tirsdag eftermiddag også attentatforsøget, inden Københavns Politi ville bekræfte det. Det skete med følgende ordlyd:

- Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard er her til formiddag blevet udsat for et mordforsøg i sit hjem på Frederiksberg. Under foregivende af at ville aflevere en pakke til Lars Hedegaard, trak en 20-25 årig mand med anden etnisk baggrund end dansk, en pistol og affyrede skud mod Lars Hedegaard, der dog ikke blev ramt.

Efter nogen håndgemæng flygtede attentatmanden. I skrivende stund ved vi ikke, om politiet har pågrebet ham. Trykkefrihedsselskabets bestyrelse er både rystede og vrede over attentatforsøget på Selskabets formand, men naturligvis lettede over, at forbryderen ikke fik held med sit forehavende.