Sagde: 'De voldtager deres egne børn', men...

Lars Hedegaard frifindes for racisme

Retten finder ikke, at Lars Hedegaard havde fortsæt til at offentliggøre forhånende udtalelser.

Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, er blevet frifundet for racistiske udtalelser om muslimers voldtægter af børn.

Retten mener ganske vist, at hans udtalelser om muslimer er forhånende, men Lars Hedegaard vidste ikke, at interviewet, der fandt sted under en julefrokost, ville blive offentliggjort.

Derfor frifindes han.

Tiltalen byggede på brudstykker fra et godt 35 minutter langt interview til internetbloggen snaphanen.dk, som Hedegaard gav i december 2009.

Her sagde han blandt andet om muslimer, at "de voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far."

Lars Hedegaard har hele tiden nægtet sig skyldig i at have overtrådt straffelovens racismeparagraf, der forbyder forhånelser af folk på grund af deres religion.

Under et tidligere retsmødet har Hedegaard forklaret, at han ikke var klar over, at hans ord i interviewet med snaphanen.dk uden videre ville blive videreformidlet.

Ifølge racismeparagraffen, fremgår det, at man først kan straffes, hvis man "offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds" fremsætter truende, forhånende eller nedværdigende udtalelser.

Og det er netop den omstændighed, der har gjort, at Retten på Frederiksberg har valgt at frikende den 68-årige journalist.

Anklageren havde krævet, at Lars Hedegaard blev idømt en bøde på 8.000 kroner, hvorimod forsvareren argumenterede for, at den 68-årige journalist skulle frifindes.

Under retssagen er Hedegaard blevet støttet af en række kendte personer - herunder DF-folketingspolitikerne Søren Krarup og Jesper Langballe.

Netop Jesper Langballe blev sidste år idømt en bøde på 5000 kroner for offentligt at bakke Hedegaards udtalelser op i et indlæg i Berlingske.

- Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt, skrev han.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: