En 63-årig kvinde fra Arhus blev skudt efter med en gaspistol og slået, da hun var ude og lufte sin hund.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Den ældre kvinde fra Tilst i Aarhus Vest ville søndag morgen gå en tur med sin hund, men bliver pludselig skudt efter af en fremmede mand.

Kvinden løber ikke væk, men konfronterer manden, der kvitterer med at slå den 63-årige kvinde fire gange med pistolskæftet og derefter flygte fra gerningstedet.

Vagtchef for Østjyllands Politi, Jens Henrik Jensen, fortæller, at hun slap fra det uden skrammer.

»Hun er ved godt mod. Hun er selvfølgelig chokeret,« siger han til TV 2 Østjylland.

Politiet oplyser til TV2 Østjylland, at de har anholdt en mand, som de mistænker for at stå bag voldsepisoden.

Han er i øjeblikket i politiets varetægt og venter på at blive afhørt.