Lærer fyret for at slå pige

En mandlig lærer er blevet fyret og politianmeldt for vold mod en elev på Thurø Skole. Det erfarer Fyns Amts Avis.

- Jeg kan oplyse, at vi har kørt en efterforskning, og at vi har valgt at rejse en sigtelse. Nu er det op til vores juridiske afdeling at vurdere, om han skal tiltales, siger vicekriminalkommissær Per Sterobo fra lokalpolitiet i Svendborg til avisen.

Fyns Politi oplyser, at eleven er en 12-årig pige, og at læreren er blevet sigtet efter straffelovens paragraf 244, der er den »mildeste« udgave af de tilgængelige voldsparagraffer.

Episoden fandt sted i slutningen af maj under en undervisningstime.

BNB

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her