En kvinde blev søndag morgen alvorligt kvæstet, da hun blev kørt ned af en taxa i København.

- Hun bliver ramt af en taxa på Tagensvej og kommer alvorligt til skade, fortæller den centrale vagtleder i København, Henrik Orye, til bt.dk.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige mere om, hvad der rent faktisk er sket.

- Vi har ikke noget ID på hende, og der er heller ikke nogen, der er underrettet endnu, siger vagtchefen.

Den mandlige taxachauffør er i chok efter ulykken.