En kvinde blev søndag morgen forsøgt voldtaget på en landevej i Haderslev.

Det oplyser Sydjyllands Politi på Twitter.

»Forsøg på voldtægt kl. 0504 Aarøsund Landevej, Haderslev. 27 årig kvinde væltet omkuld, hun kæmpede imod og slog gerningsmanden, der afstod,« lyder det.

Gerningsmanden beskrives som mand, 20-25 år, almindelige af bygning, cirka 170 centimeter høj og mørk i huden. Manden skulle være iført en sort trøje med lynlås, mørke bukser, kasket, der sad omvendt, og en rygsæk.

Kvinden har desuden forklaret, at manden talte dårlig engelsk.

Sydjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set en mand passende til beskrivelsen.