En kvinde er livsfarligt kvæstet i en voldsom trafikulykke, hvor en personbil er kørt sammen med en lastbil. Ulykken skete klokken 05:23 tirsdag morgen på Diagonalvejen mellem Give og Grindsted.

- Det var en lastbil, der skulle vende ved at bakke en hænger ind på en sidevej, og i den forbindelse kommer der en personbil kørende af Diagonalvejen, som kører ind i og rammer under hængeren på lastbilen, siger Fritz Lund fra Sydøstjyllands Politi til bt.dk

Lastbilchaufføren er chokeret men ellers uskadt, mens den kvindelige fører af personbilen er svært tilskadekommen og blevet bragt på hospitalet i ambulance.

Politiet er næsten færdige på ulykkesstedet men ved stadig ikke, hvor de forulykkede biler var på vej fra og til.