Kvinde holdt fanget og voldtaget i timevis

Retten i Herning besluttede fredag at varetægtsfængsle en 27-årig mand i fire uger. Den 27-årige iranske statsborger er sigtet for at have voldtaget og sexkrænket en 22-årig kvinde igennem to en halv time. Det skriver aoh.dk.

Politiet fik fredag morgen en anmeldelse fra den 22-årige kvinde, som fortalte, at hun var blevet voldtaget og udsat for trusler tidligt fredag morgen. Ifølge anklageskriftet imellem klokken 5 og 7.30.

Hun har fortalt, at hun i tidsrummet blev tvunget til oralsex i et skur i Monradsgade i Herning, mens hun blev holdt i håret. Efterfølgende skulle manden have forsøgt at voldtage kvinden analt og truet kvinden til samleje. Det skete i kvindens lejlighed, hvor hun blev holdt indespærret.

Den 27-årige mand nægter sig skyldig og har kæret varetægtsfængslingen, som Landsretten i Viborg tager stilling til lørdag.

BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her