En tragedie har onsdag eftermiddag fundet sted på Rigshospitalet i København.

En kvinde er enten sprunget ud eller faldet i døden fra en bygning med et barn i armene.

Det bekræfter vagtchefen ved Københavns Politi til bt.dk.

»Jeg kan bekræfte, at det er sket. Mere kan vi ikke fortælle på nuværende tidspunkt,« siger vagtchef Michael Andersen og tilføjer:

»Det er en tragisk sag.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Karina Svensgaard
Vis mere

Begge afgik ved døden

Både kvinden og barnet afgik ved døden.

Politiet går nu og spærrer af mellem Opgang 4 og Opgang 5 ved Rigshospitalet, hvor tragdien skete, oplyser BT's reporter på stedet. Flere uniformerede betjente holder briefing indenfor i stueetagen.

»Der var mange mennesker, der stimlede sammen, efter det var sket. Læger og hospitalsansatte. Men der var ingen tvivl om, at det var for sent,« siger en af de personer, som overværede minutterne efter ulykken.

Hovedstadens Beredskab rykkede ud til stedet for ulykken omkring klokken 16 for at assistere med blandt andet afspærringer.

»Det er ikke en af de høje bygninger, men en af de lidt lavere bygninger,« siger operationschef Magnus Mattsson.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Karina Svensgaard
Vis mere

En lignende tragedie fandt sted sidste år i midten af oktober, da en 36-årig kvinde sprang ud fra en altan i Høje Taastrup vest for København med sit knap to år gamle barn i favnen.

Opdateres...