Kvinde dræbt mod lysmast i Århus

En kvinde blev tirsdag aften dræbt på stedet, da hun påkørte en lysmast på Åby Ringvej i det vestlige Århus, oplyser Østjyllands Politi.

En 46-årig kvinde blev tirsdag aften dræbt, da hun påkørte en lysmast på Åby Ringvej i den vestlige del af Århus, oplyser Østjyllands Politi.

Ved kollisionen med lysmasten blev bilen slynget over i et træ og væltede derefter rundt på taget. Hun blev slynget ud af vognen og blev fundet dræbt på stedet, beretter politiets vagtchef.

Påkørslen var så voldsom, at den store lysmast lå fuldstændig krøllet sammen.

Kvinden var alene i bilen, en Opel Corsa, og kørte i sydgående retning ad ringvejen. Der var ikke andre trafikanter i nærheden, da ulykken fandt sted ved 20-tiden, og politiet kender ikke årsagen til ulykken.

- Der var ingen vidner, der kan kaste lys over sagen. Vi ved ikke, hvorfor hun mistede herredømmet over bilen. Om der var noget galt med bilen, eller hvad der skete. Så vi venter på bilinspektørens erklæring  og de tekniske undersøgelser, siger vagthavende til bt.dk.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her