En 31-årig kvinde mistede tidligt onsdag livet ved en trafikulykke på Albanivej i Nørre Søby.
Kvinden kom kørende ad Albanivej mod Odense, da hun i et højresving, muligvis på grund af for høj fart, mistede herredømmet over sin bil og kørte frontalt ind i en firehjulstrækker. Det oplyser vagtchefen hos Fyns Politi i Odense.
Kvinden blev svært kvæstet ved ulykken og døde senere. Ingen i firehjulstrækkeren kom noget til.
/ritzau/



















