Amagermanden, der er anklaget for to mord og grove sex-overfald på otte kvinder, kunne tilsyneladende være stoppet langt tidligere.
Derved kunne en række af de forbrydelser, som han er tiltalt for, muligvis være afværget.
LÆS OGSÅ: Amagermanden tævet af medfanger i fængslet
Først for et år siden klappede håndjernene om den 46-årige Marcel Lychau Hansen, der nægter sig skyldig. Men nu viser det sig, at han allerede for godt en snes år siden kunne være kommet i politiets søgelys for alvor.
Dels fordi vidner i Marcels nærmeste omgangskreds tilsyneladende pyntede lidt på deres forklaringer til hans fordel. Og dels fordi et belastende vidne angiveligt ved en uforklarlig fejl blev afvist af politiets drabsafdeling. Det skete, da han i 1990 ville fortælle, at han havde genkendt Marcel ganske tæt på et mordsted.
Kendte ham fra skoletiden
Efter drabet i 1987 på den 73-årige Edith Louise Andrup i hendes lejlighed på Brøndkærvej i Valby kom Marcel meget hurtigt i politiets søgelys. Han havde nemlig kort forinden sammen med to andre flyttemænd flyttet for enkefruen, da hun skulle have båret sine ejendele op i sin nye lejlighed på tredje sal.
Han klarede dog dengang frisag - ikke mindst på grund af vidneudsagn fra hans kæreste, der senere blev mor til hans to børn, og fra flyttekollegerne. Nye vidneudsagn fra omgangskredsen indgår nu i det materiale, som anklagemyndigheden vil fremlægge for retten.
I går kunne Politiken desuden oplyse, at Københavns Politi allerede kort efter mordet i 1990 på Lene Buchardt Rasmussen, 40, i Fasanskoven på Amager fik et helt konkret tip fra et vidne, om at Marcel kunne være gerningsmanden. Vidnet kendte ham fra skoletiden på Amager og havde under sin cykeltræning set ham omkring drabstidspunktet ved Fasanskoven. Men da vidnet ringede til drabsafdelingen, blev han ikke taget alvorligt, og hørte bagefter ikke fra politiet.
LÆS OGSÅ: Amagermand genkendt for 21 år siden
- Der opstår ifølge vidnet en uoverensstemmelse under telefonsamtalen med efterforskeren, og røret bliver smækket på. Det er en beklagelig fejl, at der ikke under efterforskningen blev fulgt op på henvendelsen, siger efterforskningschef Svend Fold-ager i Københavns Politi til B.T.
Da politiet for et år siden gik ud med en offentlig efterlysning af den da endnu ukendte Amagermand, henvendte det oprindeligt afviste vidne sig heldigvis endnu en gang med sin iagttagelse fra Fasanskoven i 1990. Det var med til at styrke politiets interesse for at få den dna-prøve fra Marcel Lychau Hansen, som kort efter førte til hans anholdelse.
Marcels skolekammerat, vidnet fra Fasanskoven, er blandt de omkring 50 vidner, der skal føres under nævningesagen, som indledes på onsdag i København.
Og han kan vise sig meget betydningsfuld i forhold til bevisførelsen vedrørende mordet på Lene Buchardt Rasmussen.
Dna-bevis ikke nok
I flere straffesager har danske dommere nemlig afvist, at selv et nok så rent dna-spor fra et gerningssted i sig selv er nok til at få en tiltalt dømt. Dna kan ikke altså ikke nødvendigvis stå alene som bevis.
Sidste år blev eksempelvis en Bandidos-rocker frikendt for brandstiftelse og en 35-årig mand for tyveriforsøg, selv om deres dna blev påvist på gerningsstederne.
LÆS MERE: Han er to personer
- Vidnet fra Fasanskoven har da absolut betydning for os, men det er jo altid op til retten at tage stilling til bedømmelsen af de beviser, der bliver fremlagt under en retssag, siger politiinspektør Svend Foldager.
