Kraniebrud til fodboldfan efter påkørsel

Dommer skal afgøre, om OB-tilhænger skal i arresten efter at have brugt sin bil som våben mod Horsens-fans.

To kraniebrud og brud på skulder, hofte og skulder.

En 22-årig fodboldtilskuer kom slemt til skade, da han tilsyneladende med vilje blev kørt ned af en bil i Horsens efter superligakampen mellem Horsens og OB.

Det sportslige opgør endte med en sejr til Horsens, og det var nogle tilhængere fra Odense åbenbart stærkt utilfredse med.

Straks efter kampen kørte fire unge OB-fans ifølge vidner direkte ind i seks mænd lige uden for Horsens Stadion.

I første omgang var den 22-årige i livsfare. Tre andre fik knubs, og to fik knoglebrud.

- Vi sigter føreren af bilen for kvalificeret vold, siger politikommissær Jørn Lindhardt fra lokalpolitiet i Horsens.

Det vil sige, at den 19-årige mand - ifølge politiets opfattelse - med bilen som våben skal have begået vold af særlig farlig karakter mod i alt seks mænd. De tre andre i bilen sigtes for medvirken til volden.

Under de første afhøringer havde de fire anholdte ikke så meget på hjerte, men de skal afhøres på ny tirsdag formiddag.

Politiet ønsker manden ved rattet sat i arresten. En dommer ventes ved middagstid at tage stilling til, om det er nødvendigt at varetægtsfængsle ham.

Da de seks var blevet påkørt ved stadion på Langmarksvej, forsvandt bilen. Men en politipatrulje fandt den senere på en rasteplads ved motorvejen syd for Horsens.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: