- 16:16 Ingen Penelope til Trier
Kræver Nazi-Jonni straffet
Lederen af det danske nazist-parti DNSB Jonni Hansen er blevet tiltalt for racisme. Rigsadvokaten har rejst tiltale mod Jonni Hansen for to forhold og mener, at der er en skærpende omstændighed, at der er tale om ren propaganda. Det kan straffes med fængsel i op til to år.
Rigsadvokaten mener, at Jonni Hansen som formand og talsmand for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse har ansvaret for racistiske løbesedler, som blev delt ud i beboelseskvarterer i Gladsaxe og Bagsværd i oktober og november 2006 med overskriften "Gladsaxe - vågn op !" samt for i en lang periode frem til den 3. juni i år at have haft den samme løbeseddel liggende på partiets hjemmeside - dog med overskriften "Danmark - vågn op !"
- Jeg tager sagen med ophøjet ro. Den løbeseddel har vi brugt siden 1992 og den har tidligere været bragt for retten i Lyngby, så vi har været i god tro. Jeg synes ikke, at den er grov eller forhånende, men anklagemyndigheden vil åbenbart forsøge at indskrænke den danske ytringsfrihed til noget, som vi ser sydpå som i Tyskland eller for den sags skyld i Sverige, siger Jonni Hansen til bt.dk
Jonni: en tynd sag
- Det er en principiel sag for os. Vi er en lovlig politisk bevægelse og vi er klar til at køre den helt til Højesteret. Vi har vel for pokker lov at sige "Ud med de fremmede." Jeg er ikke bange for at blive dømt af systemet. Det har jeg prøvet før - men jeg er aldrig før blevet tiltalt for racisme. Jeg synes, at politiet har en meget tynd sag, siger Jonni Hansen.
Nazi-lederen mener, at han bliver martyr, hvis han bliver dømt og sendt i fængsel.
Løbesedlen var påtrykt to hagekors og ifølge anklagemyndigheden er det 18 udvalgte linier i løbesedlen, som overtræder racisme-paragraffen 266b
Løbesedlen sagde bl.a.: "De demokratiske partier ophøjer de racefremmede til herrefolk i vort land, medens de fornedrer os danskere til andenrangsborgere." "Vi siger stop nu ! Der er kun én løsning, og det er ud med de fremmede," lyder det.
Løbesedlen beskylder politikerne for at være ansvarlige for at lukke op for "den farvede syndflod", at "forære store dele af statskassen væk til de fremmede; penge de over skatten har tyvstjålet fra det danske folk."
Beboere anmeldte sagen
Sagen blev rejst efter at beboere i Gladsaxe fik løbesedlerne smidt ind af brevsprækken og anmeldte det til politiet.
Løbesedlen kunne printes ud direkte fra nazi-partiets hjemmeside og derfor fjernede Jonni Hansen løbesedlen fra hjemmesiden, da han blev tiltalt. - Det byder os meget imod, men vi har fjernet den for ikke at bringe andre mennesker i suppedasen, hvis de bruger løbesedlen, siger Jonni Hansen.
- Selvom Jonni Hansen ikke personligt har distribueret løbesedlen mener vi, at han som formand og talsmand for DNSB er ansvarlig for indholdet, siger sagens anklager Mette Toft.
Nazi-lederen stilles for retten i Roskilde den 14. december.
Jonni Hansen er tidligere to gange dømt for vold. Han fik halvandet års fængsel for bevidst at påkøre og kvæste nogle autonome demonstranter i Greve i 1999. Under en Hess-march i Kolding den 18. august 2007 slog han en politibetjent og det kostede 60 dages fængsel.
Tag nyhederne med på farten
- 12:15 09.02Sådan lader du mobilen op - rigtigt!
- 07:19 09.02Her kommer sneen i morgen
- 14:27 09.02Baby tæsket blind af 34-årig far
- 11:00 09.02Jeg har ret til at være familiefar
- 14:12 09.02- De ville udnytte mig
- 00:53 08.02Facebook-bommerter
- 13:01 09.02Far fængslet fire uger for drab på sine børn
- 14:15 09.02Tag mig som jeg er!
- 13:34 09.02Stressekspert: Løkke er ude af balance
- 12:01 09.02X Factor-Asle begravet
- 07:19 09.02Her kommer sneen i morgen
- 00:53 08.02Facebook-bommerter
- 13:41 08.02Se de dummeste Facebook-bommerter
- 11:58 07.02Var 11/9 fup?
- 20:31 08.02Sex den første aften i Paradis
- 23:15 08.02Rasmus griner ad Susan K
- 08:56 09.0233-årig kvinde dræbt i højresvings-ulykke
- 06:38 09.02Intime detaljer afsløret i ny rapport
- 11:00 09.02Jeg har ret til at være familiefar
- 12:15 09.02Sådan lader du mobilen op - rigtigt!
- Mand fængslet for hemmeligt drab
- Tyvagtig betjent skal to måneder i fængsel
- Mand dømt for at sejle hovedet af svane
- Far fængslet fire uger for drab på sine børn
- Far er fængslet for at bortføre børn
- Melder sig selv efter voldsomt overfald
- 70-årigt død efter overfald i brugsen
- 33-årig kvinde dræbt i højresvings-ulykke
- Politiet mørklægger retsmøde i Sønderborg
- Retsmøde efter dødbringende vold




















