Selv om det ikke er et af de mest kendte fængsler, så er Grootvlei i Bloemfontein langt fra et hyggeligt et af slagsen. BT har talt med afrika-forsker Hans Erik Stolten omkring det sydafrikanske fængselsystem.

Danske Peter Frederiksen sidder varetægtsfængslet i fængslet Grootvlei mindst til og med 28. september, da politiet efterforsker den makabre sag, hvor de blandt andet har fundet 21 afskårne kønsdele i danskerens fryser i Bloemfontein i Sydafrika. Fænglet har en blakket fortid, hvor især en korruptionsskandale er værd at nævne. I 2001 optog og dokumenterede den indsatte Gayton McKenzie en række korruptionstilfælde i fængslet med et mini-kamera. Det fik senere store konsekvenser, da optagelserne blev offentliggjort i 2002.

Læs også: Ekspert om dansk klitoris-sag: Afskårne kønsdele kan have stor værdi på sort marked

Der blev blandt andet smuglet mad og alkohol ind til de indsatte i Grootvlei fængslet, men det var desværre ikke kun det, som blev ’solgt’ af de ansatte i fængslet. Det viste sig, at mindst én af fængselsvagterne agerede alfosn og solgte en af de yngste indsatte til de voksne som sexslave. Det viste sig senere hen, at en seniormedarbejder havde voldtaget yngdste indsatte i over 15 år. Gayton McKenzie optog også en fængselsvagt sælge et ladt håndvåben til en fange, der senere hen brugte det i et flugtforsøg.

Ovenstående er desværre langt fra unormalt I fængslerne. For de sydafrikanske fængsler er langt fra lige så ’hyggelige’ som hjemme i lille Danmark. Det mener historiker og afrika-forsker Hans Erik Stolten, der tidligere har undervist ved Københavns Universitet og har brugt flere år i Sydafrika i perioden efter apartheid.

»Der er korruption og ’gangsterism’ (bandekultur, red.) i de fleste af fængslerne. I nogle af fængslerne er det banderne, der regerer«, siger han til BT.

Voldelige vagter
Og det er ikke kun de indsatte, som er hårdhændede i fængslerne. I 2012 viste en undersøgelse af de sydafrikanske fængsler, at de ansatte stod for omkring 17 procent af al volden, og selv om der ikke umiddelbart findes selvstændige tal for Grootvlei fængslet, så er Hans Erik Stoltenoverbevist om, at det helt generelt stadig er et stort problem.

»De ansatte er mere hårdhændede end i Danmark. Der har været en kultur, hvor fængselspersonalet fra apartheid-tiden var vant til at slippe af sted med en masse overgreb på fangerne. Det er mit indtryk, at der stadig er store problemer med det.«

Uhygiejniske fængsler
Det eneste 'positive' punkt for danske Peter Frederiksen, der lige nu deler celle med 7-8 andre fanger i Grootvlei, er, at han er hvid. Ifølge afrika-forskeren har der været tradition for i Sydafrika, at man har behandlet hvide fanger bedst. Derudover har de indsatte også kunne betale fængselsvagterne for at blive beskyttet mod de andre fanger.

Hans Erik Stolten fortæller, at der er alvorlige pladsproblemer i fængslerne, hvor der i alt er 150.000 fanger fordelt på cirka 240 fængsler. Det har blandt andet helbredsmæssige konsekvenser:

»Der er mange rotter og dertilhørende sygdomme i fængslerne,« slutter Hans Erik Stolten.

Tryk på klippet forneden for at få et kort overblik over den makabre sag.