Kommune tagselvbord for storkriminel familie

En komplet mangel på overblik og samarbejde mellem forvaltningerne i Københavns Kommune har bevirket, at den vanekriminelle og i medierne meget omtalte Levakovic-familie har modtaget et væld af sociale ydelser, hvor dokumentationen bag i hele 113 tilfælde har været fejlbehæftet eller mangelfuld.

Det skriver Ekstra Bladet søndag.
 
LÆS OGSÅ: Kriminel sigøjner-familie har kostet Danmark 74 mio. kr.

Avisen har fået adgang til et rapportudkast fra Intern Revision, hvor det bl.a. fremgår, at Københavns Kommune over en periode på lidt over fire år har haft udgifter på 16,8 mio. skattekroner til medlemmer af sigøjnerfamilien.

Eksempelvis har fire familiemedlemmer i samme periode hver eneste måned fået stillet mellem 20.300 og 24.200 kr. til rådighed af kommunen uden at skulle arbejde for dem.

Lars Kiertzner, lektor og Ph.d. ved Institut for Regnskab og Revision på CBS, retter en skarp kritik af det, han kalder 'meget mangelfuld økonomistyring':

- Der er to overordnede kritikpunkter. Det ene er, at man ikke har noget økonomisk overblik fra centralt niveau. Det andet punkt er Socialforvaltningen, som har meget mangelfuld dokumentation for mange af deres tildelinger, siger Lars Kiertzner til Ekstra Bladet.

Ringe grund til udbetalinger

Ifølge rapportudkastet har der i hele 94 tilfælde manglet dokumentation, når Københavns Kommune har godkendt udbetalinger til Levakovic-familien. I 19 tilfælde ligger decideret forkerte eller utilstrækkelige vurderinger til grund for udbetalingerne.

LÆS MERE: Danmark mest kriminelle familie

- Der er for mange dokumentations- og konteringsfejl, og det er også derfor, at vi knokler med at udrydde lige præcis den slags fejl. Jeg er ikke uenig i, at for mange fejl kan give risiko for, at nogle kan 'shoppe' rundt i ydelserne, siger socialborgmester Mikkel Warming (EL).

Ekstra Bladet har forgæves gennem flere dage forsøgt at få kommentarer fra Levakovic-familien.

Læs også: