Den 72-årige psykisk syge mand, der dræbte Dorthe Christiansen på Center Ringbo, var normalt ikke den voldelige type. Men fordi han nægtede at tage sin medicin fik han halucinationer og forfølgelsesvanvid.

I en rapport fra Arbejdstilsynet beskriver en medarbejder på Center Ringbo den 72-årige psykisk syge mand som en rar bedstefar-agtig type.

- Medarbejderen beskriver beboeren som en hyggelig mand, der sad i tv-stuen og fortalte historier eller nærmest holdt foredrag, står der i rapporten.
 
Den er blevet udarbejdet for at udrede sikkerhedsprocedurerne efter det tragiske drab på Dorthe Christiansen 2. december. 

Medarbejderen fortæller også, at den 72-åriges faste kontaktperson på Ringbo var stoppet en måned før drabet, og at det var uklart, hvem der nu var hans faste kontaktperson.

Læs også: Blev aldrig opklaret: Bostedet Ringbo har før oplevet et drab

Den 72-årige holdt op med at tage sin psykofarmika og det gjorde ham mere og mere syg. Under grundlovsforhøret fortalte den drabssigtede, at han følte sig forfulgt af Dorthe Christiansen og af Politiets Efterretningstjeneste, PET.

- Jeg blev totalt sindssyg det sidste halve år på Ringbo. Jeg har prøvet at begå selvmord to gange, erklærede manden i grundlovsforhøret, hvor han skiftevis rablede og græd.

Læs også: Strid efter bostedsdrab: Var der for få på arbejde?

Om morgenen 2. december gik det helt galt for den 72-årige. I et fælleskøkken tog han en stor køkkenkniv og stak Dorthe Christiansen to gange. Hun nåede selv at slå alarm, men afgik ved døden.

Efter drabet har Arbejdstilsynet udstedt 3 såkaldt strakspåbud til Center Ringbo om at stramme op på sikkerhedsprocedurerne. I en tilbagemelding til Arbejdstilsynet beskriver Center Ringbo de tiltag, der fremover skal reducere medarbejdernes risiko for at blive udsat for vold og trusler.

Alle knive er blevet låst inde og de spidse knive er blevet erstattet af afrundede knive til brug i bostedets fælleskøkkener. Der er blevet indkøbt ekstra alarmer og alle medarbejdere er blevet påbudt at bære alarm i arbejdstiden. Derudover er der udarbejdet instrukser til medarbejderne omkring risikovurderinger af beboere med f.eks. paranoia.