Kolding Kommune nåede aldrig at iværksætte den hjælp, familien til den nu afdøde Tobias behøvede, indrømmer borgmester.

Kolding Kommune har indtil nu nægtet, at den kunne have forhindret dødsvolden mod den kun 15-måneder gamle Tobias.

Men nu beklager Koldings borgmester, Jørn Pedersen, offentligt, at kommunen ikke gjorde mere for at forhindre det tragiske dødsfald.

- Hele denne sag er dybt ulykkelig. Og det står nu klart for mig, at vi kun tilbød og aldrig nåede at iværksætte den hjælp, forvaltningen vurderede, familien havde behov for', siger borgmesteren til TV 2 Nyhederne.

Duede ikke som mor

Moderen til Tobias, MNT, kontaktede kommunen to måneder før, Tobias blev tævet ihjel og fik firs skader på sin lille krop d. 18. juli 2012. En sag både moderen og drengens stedfar er tiltalt for.

Læs også:

Hun fortalte, at hun ikke duede til at være mor, og det kom også frem, at familiens læge kontaktede kommunen endnu tidligere og advarede om, at Tobias' velbefindende var truet.

Kommunen har før nægtet, at den kunne have gjort mere, men nu træder borgmesteren offentligt frem og beklager, at kommunen ikke reagerede langt tidligere.

Læs også:

Loven er klar
- Loven er ret klar på det område, og vi skulle have afsluttet en børnefaglig undersøgelse inden for fire måneder. Der må ikke herske tvivl om, at vi i Kolding Kommune skal gøre alt for at hjælpe både børn og forældre'.

Familien flyttede til Øster Højest i Tønder Kommune kort tid inden Tobias død, men informationerne om familien blev i Kolding Kommune.