Michael Ljungman betalte et ur til en lille million, som Stein Bagger havde om håndledet. Og en perlekæde og en diamantring til en halv million hver til Stein Baggers kone.
Det kom frem onsdag morgen i Lyngby Byret, hvor Mikael Ljungman står anklaget for svindel for 212 millioner kroner i IT Factory.
Pengene er betalt gennem Mikael Ljungmans firma i Hong Kong, Dragon Phoenix.
- Jeg ved ikke, hvordan det ur er havnet på armen af Stein Bagger. Jeg har købt gennem den urforhandler, fordi jeg skulle købe Rolex-ure til firmagaver i Asien, og Stein Bagger kunne skaffe en betydeligt større rabat end jeg kun skaffe, siger Mikael Ljungman.
To ure fik han aldrig leveret, og han gætter på, at Stein Bagger har modtaget et af dem.
Uret blev købt i november 2007 hos den danske urhandler Klarlund få måneder efter, at Stein Bagger og Michael Ljungman havde møde hinanden.
Kort efter købt han også en perlekæde til 454.249 kroner. En perlekæde, der havnede om halsen på Anette Uttenthal. Denne perlekæde var købt hos den danske smykkeforretning Hartmann.
Og i juli købt Mikael Ljungman dyre smykker til Anette Uttenthal igen for 660.000 kroner – herunder en diamantring til 516.000 kroner gennem sit firma i Hong Kong.
- Jeg har ikke købt noget Stein Baggers kone – og jeg ved ikke, hvordan den handel er kommet i stand. Men mon ikke det er også er gennem Stein. Jeg har kun købt ure, siger Michael Ljungman.
- Stein Bagger er jo ur-fetichist. Men vi giver jo mange gaver hos os. Og Asien giver vi meget store gaver, når vi afslutter forretning, siger Mikael Ljungman, der ikke kunne svare på om de har givet andre gaver.
Anklagen er at de dyre gaver for halvanden million er returkommision fra Mikael Ljungman til Stein Bagger for medvirken i millionsvindelen.






















