____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der har søndag aften været knivstikkeri i Gladsaxe, oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeri i en lejlighed i Høje Gladsaxe-lejlighedskomplekset klokken 21.41. Da patruljen ankom til stedet fandt man en 37-årig mand, der var blevet stukket i siden med en kniv.

Den formodede gerningsmand var stukket af og er endnu ikke pågrebet.

Har du billeder eller video eller har du set noget, så tip BT på 1929@bt.dk
- Det er formentlig noget familiemæssigt, men mere kan vi ikke sige lige nu om motiv og årsag. Både offer og gerningsmand er af pakistansk oprindelse og var på julebesøg hos familien, der bor i lejligheden, fortæller Peter Grønbek, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi til bt.dk.

Offeret er bragt til traumecentret, og hans tilstand er stabil.

Den 22-årige mand, der altså fortsat er på fri fod beskrives som: Ca. 160-165 cm høj, lille af bygning, iført mørk t-shirt og gummisko, kraftigt mellemlangt sort hår.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger, der kan hjælpe med at pågribe den formodede gerningsmand. Politiet kan kontaktes på telefon 114.