Den unge mand, som onsdag blev stukket ned af sin ekskærestes nuværende kæreste, overlever episoden. Politiet har endnu ikke fået fat i gerningsmanden.

Den 25-årige mand, som onsdag aften fik tre knivstik i ryggen af sin tidligere kærestes nuværende kæreste, overlever episoden. Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Robert Jensen.

- Han har ikke været i overhængende livsfare, så han klarer den, siger han og fortsætter:

Der er tale om trekantsdrama mellem en jaloux ekskæreste og den nuværende fyr, hvor slagsmålet udvikler sig.

Den unge mand opsøgte sin ekskæreste og hendes nuværende kæreste på Mariendalsvej på Frederiksberg i København, og herfra udviklede det sig til et slagsmål mellem de to mænd. Kvindens nuværende fyr sad i en bil, da den tidligere kæreste begyndte at slå løs på ham, og trække ham ud gennem bilens ene rude.

Det fik gerningsmanden til at stikke ham tre gang med en kniv.

Han blev efterfølgende indlagt på Rigshospitalets Traumecenter, mens kvindens kæreste stak af i en mørkeblå Peugeot 307.

Politiet ved endnu ikke, hvor han er, men det efterforsker sagen, oplyser vagtchefen.