Knivdrama på morgenværtshus: To personer fortsat i livsfare

En blev dræbt, da kæmpe slagsmål udviklede sig

En person er død og to personer er fortsat i livsfare efter det voldsomme slagsmål på Nørrebro lørdag morgen. Det oplyser Københavns Politi til bt.dk.

- Der er to, der fortsat er i kritisk tilistand, og alle fem sårede skal på operationsbordet, fortæller indsatsleder Kristian Aaskov.

LÆS OGSÅ: Politi: Knivstikkeri var »mega slagsmål, der gik amok«

I alt blev seks personer såret, her af én dødeligt, ved det voldsomme masseslagsmål, der brød ud inde på morgenværtshuset Café Louise klokken 7.15. Ifølge politiet begyndte slagsmålet inde på værtshuset, hvorefter det fortsatte udenfor. Omkring 100 personer var til stede, da slagsmålet fandt sted.

Cafe læouise
Hele formiddagen har politiets teknikere været i gang på gerningsstedet for at sikre sig spor efter masseslagsmålet, der medførte, at en blev såret og fem blev dræbt. (Photo: Bax Lindhardt)

Politiet oplyser, at der både blev brugt slagsvåben i form af blandt andet flasker samt knive.  Det vides endnu ikke, hvilket våben, der påførte den nu afdøde de voldsomme skader.

-  Vi ved endnu ikke, hvad gerningsvåbenet er, men vi fandt flere knive omkring værtshuset, fortæller Kristian Askov.

HAR DU OPLYSNINGER OM SLAGSMÅLET ELLER KENDER DU DE SÅREDE, SÅ SKRIV TIL OS PÅ 1929@BT.DK

Den dræbte mand er endnu ikke blevet obduceret, og først når det sker, kan politiets retsmedicinere fastslå den endelige dødsårsag. Politiet vil endnu ikke oplyse detaljer om den dræbte.

LÆS OGSÅ: Naboer: Vi er vant til ballade ved Louise

LÆS OGSÅ: Politi: Knivstikkeri var »mega slagsmål, der gik amok«

Store dele af Nørrebro var afspærret lørdag formiddag som følge af slagsmålet. En hundepatrulje samt flere teknikere undersøgte gerningsstedet. Blandt andet lå der flere tabte sko uden for Café Louise, som politiet sikrede sig til den videre efterforskning.

- Nu skal vi have samlet alle de her spor og gennemgået afhøringerne, fortæller Kristian Aaskov, der endnu ikke ved, om de tre personer, der er blevet anholdt i sagen, skal i grundlovsforhør.

Lørdag eftermiddag er Nørrebro atter genåbnet, mens der fortsat er politiafspærring rundt om Café Louise.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her