Randers-drabet: Døde 46-årig af knivstik?

Knivdræbt kvinde skal obduceres

politibil ARKIV

Arkivfoto. Se stort billede

En obduktion skal senere i dag afsløre, om det var knivstikket i halsen, der dræbte den 46-årige kvinde i Randers.

Efter at havde sundet sig et kvarters tid ringede en 42-årig mand selv til politiet onsdag aften kl. 23.28 og forklarede, at han havde slået sin eks-kæreste ihjel.

Politi og ambulance blev med det samme sendt til mandens lejlighed på Reberbanevej 13 i det indre Randers. Her fandt man ganske rigtigt en 46-årig kvinde død. Hun var blevet stukket i halsen med en kniv.

Politiet vil endnu ikke fortælle, om gerningsmanden stak sit offer flere gange. Men en obduktion skal i dag klarlægge, om knivstikket i halsen var det, der dræbte kvinden, eller om hun er blevet gjort fortræd på andre måder.

Den 42-årige eks-kæreste var stadig i lejligheden og blev med det samme anholdt og sigtet for drabet.

Ved et grundlovsforhør torsdag eftermiddag besluttede dommeren, at der var tilstrækkeligt med beviser for, at manden har begået det drab, som han allerede har tilstået, til at han kunne varetægtsfængsles i fire uger.

Kendt misbrugsmiljø

Politiet ved endnu ikke, hvad der fik manden til at slå sin eks-kæreste ihjel. Men Østjyllands Politi fortæller i en pressemeddelelse, at den brutale handling skete i et kendt misbrugsmiljø. Den sigtede og den dræbte har været kærester, og politiet er nu bl.a. i gang med at finde ud af, hvornår forholdet stoppede.

Kvindens pårørende har fået den ulykkelige besked. Og foran opgangen i Randers har lokale udtrykt deres forfærdelse over den tragiske sag med røde roser og stearinlys.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: