Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

En kvindelig bilist kan prise sig lykkelig for, at hun er sluppet med livet i behold, efter hun fredag eftermiddag mistede herredømmet over sin bil på Nonnemosen i Smørum.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 13.25.

»Hun er sandsynligvis kommet ud i rabatten, hvor hun har forsøgt at rette bilen op. Derefter mistede hun herredømmet, og bilen rullede rundt og endte på taget«, fortæller vagtchef Martin Bakke fra Nordsjællands Politi til BT.

Selv om det på billeder meget dramatisk ud, så er kvinden sluppet overraskende let.

»Der er heldigvis ikke sket noget alvorligt med hende«, oplyser vagtchefen.

Kvinden er dog alligevel blevet kørt til sygehuset for at blive tjekket.

Ulykken var et solouheld, og der var ingen andre i bilen, da den forulykkede.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.