____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En 48-årig mand blev natten til onsdag skudt ned på åben gade på Vestrebro i København.

Manden er dræbt på en måde, som ifølge politiet ligner en likvidering. Han blev ramt på klos hold på siden af hovedet lige over det ene øre.

- Det er et skud, der er foretaget på klos hold og meget kontrolleret, men hvad baggrunden kan være, det kan vi ikke rigtig udtale os om på nuværende tidspunkt.

Det fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Kristian Aaskov til bt.dk.- Vi får anmeldelsen 00.32 om at en mand er blevet skudt i Matthæusgade, og vi finder kort efter en mand liggende livløs på stedet. Han bliver senere erklæret død på stedet, fortæller vagtchefen.

Der er ifølge politiets oplysninger tale om en 48-årig kioskejer med pakistansk baggrund. Han er formentlig dræbt med et ni millimeter våben. 

- Offeret er kendt af politiet, men ikke for noget, som vi overhovedet kan relaterer til den sag her, siger Kristian Aaskov.

VED DU NOGET, ELLER HAR DU BILLEDER, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK.


I forbindelse med skyderiet afspærrede politiet et større område på Vesterbro. Teknikere arbejder stadig på gerningsstedet, og der er derfor sat et hvidt telt op over stedet, hvor den dræbte er fundet.

Politiet har endnu ikke noget bud på motivet til drabet, og der er heller ikke noget, der umiddelbart tyder på, at han skulle have fjender i det miljø, han færdes i.

Ekstrabladet.dk har talt med vidner, der har hørt offeret tale skændes med to andre mænd umiddelbart før skyderiet, men det vil politiet hverken af- eller bekræfte tidligt onsdag morgen.

Politiet efterlyser en mand, der er set løbe fra stedet kort efter skyderiet. Han beskrives som omkring 25 år. Udlænding. 185 centimeter høj. Muskuløs af bygning. Han var iført grå hættetrøje og grå bukser. Han løb fra stedet ad Haderslevgade mod Istedgade.

- Vidner har set en eller to gerningsmænd løbe fra stedet, men vi har ikke umiddelbart noget signalement af den anden mand.