Nye oplysninger viser, at Skat København, der i 2010 frifandt Stephen Kinnock for skattepligt, tolkede helt afgørende skatteregler i hans sag mildere end Skats egne eksperter i økonomisk kriminalitet, der i samarbejde med politiet rejser straffesager mod personer i udlandet, der er mistænkt for skatteunddragelse i Danmark.
Stephen Kinnock havde - som fotomodellen Camilla Vest - både fast bolig og familie i Danmark, men personer i den situation bliver først skattepligtige, hvis de opholder sig mere end 180 dage i landet eller udfører arbejde her.
Spørgsmålet er, hvor meget arbejde der er tilstrækkeligt for at udløse skattepligten?
Skat havde erklæret fotomodellen Camilla Vest skattepligtig fra 21. september 2000, hvor hun løste den første af fire modelopgaver - på tre dage - i 2000.
Én dags arbejde var med andre ord nok til at udløse skattepligt, i hvert fald hvis man så det i sammenhæng med, at hun arbejdede i alt tre-fire gange i 2000, tre gange i 2001 og én gang i 2002 under sine ophold i Danmark.
I den efterfølgende straffesag mod Vest, hvor hun og hendes mand var tiltalt for groft skattesvig, fordi hun ikke havde betalt skat af sine modelindtægter fra 2000 og i årene frem, forklarede Skats chef-efterforsker på sagen, skatterevisor Christian F. Ekstrand fra Skats afdeling for økonomisk kriminalitet, hvordan reglerne på dette område skulle forstås:
Under vidneansvar sagde Ekstrand, at ’det for skattecentret var væsentligt, at Camilla Vest havde arbejdet i Danmark. De har lagt vægt på, at der var tale om mere end én arbejdsdag, men han mener, at én arbejdsdag i princippet er nok til at etablere fuld skattepligt’.
Vest blev, primært under henvisning til, at hun havde udført arbejde i Danmark og dermed var blevet skattepligtig, uden hun opgav indtægterne, kendt skyldig i skattesvig.
Hverken byretten i Helsingør, Camilla Vests forsvarer eller Skats egen afdeling for økonomisk kriminalitet vidste imidlertid, at skatteregionen i København 14 måneder tidligere var nået frem til, at Stephen Kinnock, der også havde familie og bolig i Danmark og opholdt sig op imod halvdelen af året her i landet, ikke var skattepligtig, selv om han havde deltaget i to arbejdsmøder i 2009 - på én dag - og to møder i 2010.
Af Skat Københavns afgørelse - der imidlertid var hemmelig indtil august 2012 - fremgår det, at ’et enkeltstående møde’ i 2009 eller ’indtil nu to møder’ i 2010 ’ikke (kan) begrunde fuld indtræden af skattepligt’, ligesom ’besvarelse af enkeltstående telefonopkald og mail’ heller ikke udløser skattepligt.
Først i august 2012 blev Kinnock-afgørelsen offentliggjort, og Camilla Vest blev, da ankesagen kom for Østre Landsret i november 2012, frikendt, fordi forskellene mellem de to sager var så små, at hun og hendes ægtefælle ikke kunne dømmes.
Fortrolige mail fra skattesagen viser, at også Stephen Kinnocks skatterådgiver, cand.jur. Frode Holm, var overrasket - han havde selv været overbevist om, at Stephen Kinnock var skattepligtig til Danmark i 2009, fordi han havde udført arbejde her i landet.
Den 7. juli 2010 - mens Skat København var i gang med at behandle sagen om Kinnocks mulige skattepligt - skrev Frode Holm til Skat København, ’at da praksis vedrørende ophold er skærpet af Skatterådet og fulgt op af Landsskatteretten, så én dags (arbejde, red.) skulle være tilstrækkeligt til ophold (til at udløse skattepligt, red.), har vi lagt til grund, at den fulde skattepligt er indtrådt, selv om man meget vel kunne tænke sig, at domstolene vil underkende den nuværende praksis.’
Senere blev han til sin egen overraskelse orienteret om, at Kinnock ikke var skattepligtig i 2009, og han skriver til Skat København, at han regner med, at Kinnock så bliver skattepligtig i 2010, hvor han deltog i to arbejdsmøder i Danmark. Men det skete heller ikke.
Tidligere formand for Skatterådet, advokat Lida Hulgaard, siger, at praksis i disse sager har været ’uklar og selvmodsigende’.
- Både forklaringen fra skattemedarbejderen i byretten og Frode Holms breve til Skat København illustrerer, at de begge var af den opfattelse, at enkeltstående arbejdsopgaver var nok til at anse skatteyderen for at have ophold her i landet, hvilket udløser skattepligt. Derfor var Kinnock-sagen vigtig og principiel, også fordi den blev så grundigt behandlet på højeste sted, siger hun.
