En nu 29-årige pige er efter 18 års fangeskab tilbage i friheden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En amerikansk kvinde, der blev bortført som 11-årig i 1991, er dukket op på en politistation i Californien. Et ægtepar, Philip Craig og Garrido og hans hustru Nancy, som mistænkes for at stå bag bortførelsen, er blevet anholdt af politiet. Manden er kendt af politiet som sexforbryder og er far til to børn, som den bortførte Jaycee Lee Dugard fødte i sit fangenskab.

Hun har været som sunket i jorden, siden hun for 18 år siden blev bortført nær sit hjem i South Lake Tahoe af to personer i en grå bil. Men torsdag dukkede den nu 29-årige kvinde op på en politistation.

- Hun var ved godt helbred, men det sætter naturligvis sine spor at bo i en baggård i 18 år, sagde undersherif Fred Kollar ved El Dorado County politi torsdag.

- Ingen af børnene har nogensinde været i skole eller til lægen. De blev holdt i total isolation, tilføjede han.

Jaycee Dugard var på vej til et busstoppested i nærheden af sit hjem 10. juni 1991, da en mand og en kvinde overfaldt hende og tvang hende ind i en bil. Pigens stedfar hørte hende skrige og forsøgte forgæves at følge efter bilen på cykel.

Familien har siden levet uden et eneste livstegn fra deres datter, som nu skal gennemgå en dna-test, der endeligt skal fastslå hendes identitet.

Politiet siger dog, at det på baggrund af den foreløbige efterforskning kan fastslås med 99 procent sikkerhed, at kvinden er Jaycee Lee Dugard.

Politiet oplyser også, at hun har tilbragt det meste af de seneste 18 år i en skjult baggård. I baggården boede også de to børn, som Jaycee Lee Dugard har fået med sin kidnapper i sit fangenskab. Den 58-årige Garrido er dømt for både voldtægt og kidnapning i 1971 og var ifølge nyhedsbureauet Reuters på prøveløsladelse, da en politibetjent tirsdag så ham forsøge at komme ind på et universitetsområde for at dele religiøse pjecer ud i selskab med to børn. Betjenten undersøgte sagen og fik derpå Garrido indkaldt til en samtale med den politibetjent, der var hans kontaktperson under prøveløsladelsen.

Bortføreren Philip Craig Garrido bliver af sine naboer beskrevet som »underlig«, beretter avisen San Francisco Chronicle. De fortæller, at han udførte religiøse vækkelser i et telt, og at han påstod at have udviklet et instrument, der gjorde ham i stand til mentalt at kontrollere lyd.

Jaycees stedfar og hans kone Terry hoppede på et fly lige så snart, at de fik den glædelige nyhed. I dag er hun blevet genforenet med familien, der ikke havde opgivet håbet om at se deres datter igen.