Sagen om den 29-årige Stanley Bengtsens voldsomme død i 2008 burde aldrig være lukket som et selvmord.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det mener en række af landets mest erfarne drabsefterforskere, som nu retter en voldsom kritik mod Midt- og Vestjyllands Politi.

Som B. T. i dag kan fortælle, blev sagen efter mindre end et døgn henlagt som selvmord trods flere spor, der pegede på et muligt drab.

En mistænkt blev løsladt, flere tekniske undersøgelser blev aflyst, og beviser blev destrueret, da en kortfattet obduktionsrapport på et tvivlsomt grundlag konkluderede, at der stort set udelukkende kunne være tale om et dødsfald for egen hånd.

LÆS MERE: 

- Jeg er rystet over, at den slags kan forekomme hos dansk politi. Der er mange ting, der peger kraftigt på drab, der er en mistænkt, og der er en retsmediciner, der siger, at drab er en mulighed. Sådan en sag skal der virkelig bores rigtig meget i. Det er en katastrofe, at den bliver lukket efter mindre end et døgn. Det grænser til pligtforsømmelse, siger Jørn Moos, der er pensioneret kriminalinspektør og tidligere drabsefterforsker i København.

Umuligt at skade sig selv så meget

Han og en række andre erfarne og respekterede drabsefterforskere har på B. T. s opfordring gennemgået Midt-og Vestjyllands Politis behandling af sagen om den psykisk syge hashmisbrugers død i sit og kærestens fælles rækkehus i Lemvig.

Han blev 27. maj 2008 fundet delvis kastreret med 12 knivsnit i halsen, overskåret strube og luftrør og to dybe stik i brystet. Skader, som i sig selv burde have fået politiet til at bruge langt flere kræfter på at efterforske sagen, mener Jørn Moos. Han bakkes op af blandt andre Niels Kjøller, som er tidligere vicekriminalinspektør og efterforskningsleder ved Hvidovre Politi.

LÆS MERE: 

- Jeg tror ganske enkelt ikke på, at det er muligt at påføre sig selv de skader. Hvis man først har forsøgt at kastrere sig selv og skåret struben og luftrøret i halsen over, har man ikke kræfter til først at dolke sig i lungen og så trække kniven ud og dolke sig i hjertet. Jeg køber den simpelthen ikke, siger Niels Kjøller, der blandt andet blev landskendt for sin opklaring af Peter Lundins tredobbelte drab.

Den opfattelse blev indledningsvis delt af flere af de betjente, der om aftenen 27. maj 2008 ankom til gerningsstedet i udkanten af Lemvig.

Stanley Bengtsens 26-årige kæreste, J. B., var gået amok og havde raseret parrets rækkehus. Hun havde friske snit fra ' en skarp genstand' i fingrene, og et par af hendes bukser var lagt i blød for at fjerne, hvad der lignede blodspor.

Samtidig forklarede flere venner og naboer, at hun havde et motiv til drab. Forholdet var gensidigt voldeligt, og den unge kvinde ville af med kæresten.

Selvmord er billigt

J. B. blev derfor anholdt og sigtet for at have dræbt sin samlever. Mindre end et døgn senere blev hun dog løsladt igen, da politiet vurderede, at beviserne mod hende var for svage.

Sagen blev dermed henlagt som selvmord.

LÆS OGSÅ: 

Forløbet får efterforskningseksperterne til at mistænke, at Midt- og Vestjyllands Politi har ønsket at lukke sagen så hurtigt og billigt som muligt.

- En drabssag er omfattende. Det er et kæmpe afbræk i en stations arbejde, kræver masser af ressourcer og stiller store krav til de ansatte.

Her frygter jeg, at de har grebet historien med selvmord for at slippe ud af det. Jeg kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men det ser ud som om, de bare har ledt efter et sted at hænge deres hat, siger Niels Kjøller.

En udlægning, som Ole Henriksen, der er politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi og var involveret i efterforskningen af Stanley Bengtsens død, imidlertid afviser som det rene sludder.

HVAD MENER DU OM, AT SAGEN ER BLEVET LUKKET SOM SELVMORD? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER: