En 15-årig dreng fik torsdag formiddag forlænget sin anholdelse med tre dage ved et grundlovsforhør. Drengen er sigtet for forsætlig ildspåsættelse, efter han nytårsnat kastede fyrværkeri ind i en 52-årig mands lejlighed i Rønne på Bornholm. Manden blev indlagt til observation for røgforgiftning.   

Politiet fortsætter deres efterforskning af sagen, som de anser for at meget alvorlig.

- Vi meget alvorligt på, at man sætter ild på et sted, hvor man ved, der er andre mennesker, siger efterforskningsleder Peter Jørgensen fra Bornholms Politi.

Politiets videre efterforskning skal nu afgøre, om den unge gerningsmand skal varetægtsfængslet i surrogat. I så fald skal han anbringes på en lukket ungdomsinstitution, som der er ikke nogle af på Bornholm.

- Så ryger han væk fra Bornholm. Det kan være alle steder i landet, hvor der er en anbringelsesmulighed, siger Peter Jørgensen.

Politiets efterforskning i de kommende dage skal også afgøre, om der er beviser nok til at anholde og fremstille flere af de unge mænd, der var på gerningsstedet, i grundlovsforhør.

Den 15-årige dreng har tilstået, at han har været på stedet på gerningstidspunktet.