En fodboldkamp mellem to asylcentre på Langeland udviklede sig ifølge TV2 Fyn lørdag aften til et masseslagsmål mellem 100 asylansøgere, men også naboerne blev dybt påvirkede af episoden.

»Vi er rystede. Det mindede om en blodrus. Jeg har aldrig set nogen med så vrede og gale øjne, og de stod en meter fra mine stue lige ude i haven.«

Fortæller den chokerede nabo til Asylcenter Holmegaard i Tullebølle på Langeland Karen Marie Bruhn til BT.

TIP OS: Ved du noget om sagen? Har du billeder eller video? Så skriv til BT på 1929@bt.dk eller kontakt os på vores Facebook-side

Slagsmålet udviklede sig, da børn fra de to asylcentre i Hundstrup og Tullebølle mødtes til en fodboldkamp, og en dommer dømte et frispark, som en af drengene var meget utilfreds med. Derefter kom to drenge op at toppes, og det udviklede sig fra et skænderi til slagsmål, og til sidst var op mod 100 drenge involveret i slagsmålet.

Og det fortsatte derefter på privat grund i den lille landsby, fortæller Karen Marie Bruhn.

»De stormede ned ad gaden, og jeg sad inde i stuen. Pludselig kom der råb ude fra haven, og det var groft. Så rendte der 10-15 drenge rundt inde i min have, og den ene slog vildt om sig med et træhåndtag med en stor jernkæde på,« fortæller den chokerede nabo.

Asylcentret er for uledsagede flygtningebørn, og det åbnede for omkring to år siden. Og Karen Marie har ofte måttet ringe og klage over larm fra centret, men den sidste uge er det eskaleret med to ildspåsættelser og til sidst slåskampen.

Mindede om en blodrus
»Det var virkelig slåskamp. Ikke noget med bare at tjatte - det mindede om en blodrus,« fortæller hun.

Derfor må hendes børnebørn nu ikke længere komme hos bedsteforældrene på Langeland.

»De var taget hjem en time forinden, og deres forældre er blevet meget utrygge ved at lade dem komme her. Før var det et helle, men nu må de ikke længere besøge os.«

Derfor vil hun tage kontakt til både borgmesteren og udlændingeminister Inger Støjberg (V) for at få centret lukket.

Ikke i orden
»Jeg kan godt forstå, at de her børn har brug for hjælp. Men for det første ser mange af dem langt ældre ud end 18, og for det andet, så er det ikke i orden at samle så mange i så lille en landsby som Tullebøllle,« mener hun hun.

Fem uledsagede flygtningedrenge er blevet anmeldt til politiet efter episoden. BT forsøger at få en kommentar fra det lokale politi,.