Ved du noget, eller har du billeder fra stedet, så tip BT på 1929@bt.dk

Politiet tilbageholder lige nu en mand efter en større politiaktion på Christiansborg udløst af en bæltetaske.

I første omgang skulle der angiveligt være tale om to personer, men ifølge Berlingske skulle den ene mand være blevet løsladt allerede kort efter tilbageholdelsen.

»Det var ret dramatisk. Der kom en stor gruppe, der lignede studerende, ud af en af portene fra Christiansborg, og pludselig kom en politibil farende. Betjente råbte: 'Dig med den røde jakke, dig med den røde jakke smid dig ned,' fortæller Berlingske politiske redaktør, Michael Bjerre, til Berlingske.

Her ses mændene ligge på jorden, mens betjente peger på dem med våben:

Den ordre forstod manden tilsyneladende ikke.

BT's reporter på stedet har talt med tre kvinder, der overværede situationen. De kunne fortælle, at en mand med en rød jakke pludselig kom løbende over gårdspladsen med adskillige politifolk i hælene.

Efterfølgende fik politiei passificeret manden og tilkaldt bomberyddere, der kunne undersøge bæltetasken.

Ifølge BT's oplysninger skulle der angiveligt være tale om en italiensk turist. BT har dog ikke kunnet få bekræftet dette endnu.

Politiet oplyste kort tid efter, at man var færdige ved Christiansborg, og at der var tale om »legalt forhold«.

Alarmen er nu afblæst.

ccc
ccc Foto: Nils Meilvang
Vis mere