Søndag eftermiddag kl. 15.30 forsvandt 75 år gamle Kaj Lindskjold fra sin bopæl på Gammel Viborgvej i Tilst.

Det oplyser Østjyllands Politi, der efterlyser manden i en pressemeddelelse.

Da han forlod hjemmet, var han deprimeret, hvorfor politiet frygter for hans helbred.

I skrivende stund er politiet ikke kommet med meget information i sagen. Men politiet oplyser, at Kaj Lindskjold kørte fra bopælen i en cremefarvet Toyota Yaris med nummerplade: YK53420.

Politiet har søndag aften desværre ingen idé om, hvor han kan have været kørt hen.

Hvis du har oplysninger i sagen så skal du henvende dig til Østjyllands Politi på 87311448 eller 114.