Også kærester, koner og børn betaler en høj pris, når det er farvel til rockerlivet. Her er Louises historie

‘Jonas’ er ikke nogen rar fyr. For nu at sige det mildt. Tatoveret på hele kroppen og op langs halsen. Store, svulstige overarme, 51 centimeter i omkreds, pumpet af steroider. Rocker, eller eksrocker, for sådan er det, men med blod, vold og grotesk afstumpethed på samvittigheden.

- Jeg elskede at være konge. Sagde jeg, hvordan tingene skulle være, blev det sådan. Ellers fik folk én på lampen, fortæller han. Jonas får folk til at vende sig bort.

Ser man ham, går man over på den anden side af gaden, hæver han armen, løber man. Jonas er opskriften på problemer. Han er skidt selskab. Alligevel - eller måske derfor - fik han en kæreste. Og en køn én af slagsen, og da hun stod ved sengen på intensiv og kastede et blik på Jonas, der netop var tævet til ukendelighed, traf hun sit livs vigtigste beslutning.

Her var han, her var hendes livs kærlighed, hun elskede ham, intet kunne skille dem ad, og hun måtte bryde sit liv op, tage børnene med, og leve sammen med den mand, der var på flugt fra sin fortid, fra tæsk.

- Da han lå på traumestuen, skulle jeg tage en beslutning. Ville jeg være sammen med ham eller ej. Enten skulle jeg være ham tro eller hjælpe ham. Ellers skulle jeg flygte. Det var frygteligt, for jeg vidste godt, at hvis jeg involverede mig mere i det, ville det betyde, at der ikke var nogen vej tilbage. Det var ligesom ‘point of no return’. Jeg valgte at blive hos ham.

Kvinden bag ordene er ‘Louise’, mor til flere børn. I et almindeligt kvarter i en dansk by prøver hun nu sammen med Jonas og to børn at starte livet på ny. På flugt fra kærestens fortid, fra kærestens ugerninger. Jonas er jagtet af tidligere brødre i rockerklubben, og han er nu indlemmet i ‘Foreningen af tidligere bandemedlemmers’ (TBM) exitprogram. Et program, der betyder et nyt liv et nyt sted. Ikke bare for Jonas, men også Louise og hendes to hjemmeboende børn.

Et nyt liv, der bestemt ikke har været nemt. Politiet og kommunen ønskede ikke at hjælpe Louise med at komme væk, og TBM måtte ud af egen lomme finde penge til flytteomkostninger.

På flugt for livet

Talsmand Michael Green fra TBM forklarer, at det for mange bandemedlemmer med familier er utrolig svært at starte et nyt liv et nyt sted. Dertil er forandringerne for store.

- Vi bruger rigtig meget tid på at tale med de personer om, hvad det vil betyde for deres familie, at de nu skal på flugt. At de ikke længere må kontakte venner og veninder, at deres børn resten af livet skal lyve om, hvor de kommer fra og at de bogstaveligt skal starte livet på en frisk, siger Michael Green og fortsætter.

- Mange glemmer, at når man er på flugt, er det ofte for resten af livet. Du kan ikke tale og mødes med de folk, som du plejer, og du bliver sat i en by, som du ikke har noget forhold. Du skal bogstaveligt starte op forfra, siger Michael Green.

Han fortæller, at TBM har haft otte sager, hvor den har hjulpet bandemedlemmer med familier væk, men i fem af sagerne er personerne tilbage til miljøet.

- Derfor gør vi også et stort nummer ud af at teste folk, inden vi flytter dem. Vi taler meget med dem om, om de er motiveret for at komme ud af miljøet og forstår de, hvad det indebærer at starte et nyt liv op et nyt sted, siger Michael Green.

Se videoen øverst i denne artikel - og læs meget mere i BT søndag eller køb e-avisen HER