Kærestepar fundet dræbt på rasteplads

En 22-årig mand og en ung kvinde er fundet døde i mandens bil på en rasteplads på motorvejen mellem Odense og Nyborg. Manden har skudt sig.

En 22-årig mand og en ung kvinde blev torsdag formiddag fundet døde i mandens bil på en rasteplads på motorvejen mellem Odense og Nyborg. Manden havde skudt sig, oplyser Fyns Politi.

Politiet formoder, at den dræbte mand er identisk med den 22-årige, der var efterlyst som sindsforvirret, bevæbnet og farlig.

Han ringede onsdag aften til sine svigerforældre og sagde, at han havde dræbt deres datter, der er identisk med mandens 19-årige kæreste.

Politiet fandt siden et afskedsbrev fra manden, der var jæger og ejer af et haglgevær.

Han blev forgæves eftersøgt natten igennem, blandt andet på kirkegården i Vissenbjerg, hvor han tidligere har opsøgt sin mormors grav, når han var ked af det.

Parret blev fundet dræbt i mandens hvide Toyota Corolla.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: