Eksrocker er bagmand:

Kæmpe narko- og våbenfund i Lyngby

  • Narkotika

    Seks personer blev mandag anholdt, efter Københavns Politi fandt over 32 kilo narkotika. Her billeder fra fryseren. (Foto: Politi) Se stort billede

  • narkofryser

    Politiet fandt store mængder narko gemt i en fryser i en lejlighed i Lyngby (Foto: Politiet) Se stort billede

  • Narkotikapresse

    Her ses en vakuum-maskine, som var en del af politiets fund. (Foto: Politi) Se stort billede

  • Pistol

    Politiet fandt i alt tre pistoler med skarp ammunition, to haglgeværer og en håndgranat og ca. 157 gram sprængstof. Her ses et af våbene. (Foto: Politi) Se stort billede

Forrige knap 01|02|03|04 Næse knap

Seks personer blev mandag anholdt, efter Københavns Politi fandt over 32 kilo narkotika i en lejlighed i Lyngby. En af dem er tidligere Bandidosrocker.

Den 32-årige tidligere rocker formodes at være en af de to bagmænd, som netop er blevet fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Lyngby.

Det store fund skete, efter politiet havde bragt et køretøj til standsning. I bilen fandt man 1 kg. amfetamin, og det fik politiet til efterfølgende at ransage en lejlighed i Lyngby.

Politiet havde fået nys om en større levering af narkotika og var rykket ud på det konkrete sted mandag eftermiddag. Her anholdt de køberne, som havde fået overdraget et kilo amfetamin. Den ene køber er 28 år. Den anden er 26 år. Begge er fra indvandrermiljøet i Vestsjælland.

Senere på aftenen kunne de slå til mod en konkret adresse i Lyngby, hvor de anholdt en 42-årig mand og hans 18-årige datter.

De anholdt også de to formodede bagmænd. Den ene i København, den anden på sin bopæl i Slagelse.

I lejligheden i Lyngby fandt man bl.a 28,5 kg amfetamin, der var gemt i en mindre fryser.

VED DU NOGET, SÅ TIP B.T. PÅ 1929@BT.DK ELLER HER.

I lejligheden fandt politiet desuden 3,025 kg kokain, tre pistoler med skarp ammunition, to haglgeværer og en håndgranat. Endvidere ca. 157 gram sprængstof, en elektrisk detonator, en narkotikapresse, en vakuum-maskine samt fyldstof.

Våben og narko

- Vi havde en god formodning om, at der i lejligheden kunne gemme sig et lager af amfetamin, så vi valgte at satse og slå til med det samme, fortæller politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, leder af narkosektionen, Københavns Politi.

Gemte våben på hospital

Efterfølgende fandt politiet et haglgevær i et skab på den 42-åriges arbejdsplads – et offentligt hospital i hovedstadsområdet.

Politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, der er leder af narkosektionen ved Københavns Politi, siger i en pressemeddelelse, at betjentene er henrykt over fangsten.

- Hvis vi havde opnået et tilsvarende resultat efter ni måneders intens efterforskning, så havde vi været meget tilfredse. Med kombinationen af held og kollegernes dygtighed har vi nået det samme på blot fem uger. I øjeblikket arbejder kollegerne på andet døgn, men de smiler alligevel stort, siger Steffen Thaaning Steffensen.

De seks anholdte vil i løbet af tirsdagen blive fremstillet i Grundlovsforhør i Dommervagten. Der vil blive begæret lukkede døre.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: