Kæmpe kup i nat: Stjal skind for 10 mio. kr.

Tyve omgik alarmsystemer og slap af sted med 20.000 minkskind fra minkfarm ved Idom. Mener udbrændt varevogn kan have forbindelse til tyveriet.

Politiet har indledt en intens efterforskning for at finde frem til de tyve, der i nat slap af sted med 20.000 minkskind til en værdi af omkring 10 millioner kroner fra en minkfarm ved Idom. Det skriver Dagbladet Holstrebro-Struer

Politiet fik anmeldelsen klokken 05.35 i nat, hvor det blev opdaget, at skindene var blevet stjålet.

»Vi ved ikke, hvordan det er lykkedes tyvene at omgå alarmsystemerne. Det er noget af det, som vi arbejder på at finde ud af, men der har været alarmer, og sikkerheden har umiddelbart været i orden,« siger Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro.

Politiets kriminalteknikere er blevet alarmeret for at finde spor efter tyvene.

Ud over at lede efter spor på selve gerningsstedet, fandt politiet kort efter anmeldelsen af tyveriet en udbrændt kassebil på Nagstrupvej, som det mener, kan have forbindelse til nattens tyveri.

»Den vil også blive undersøgt grundigt. På nuværende tidspunkt kan vi dog ikke sige nærmere om bilen,« fortæller Knud Lauridsen.

Den berørte minkfarm hedder Agerlund Mink.

Læs også:

Din kommentar

Kommentarer

alarmsystem

Skrevet af sonny lund, Torsdag den 19. december 2013, 15:30

vil blot sige : surt at miste et års arbejde på denne måde. Ved ikke hvad der sker i dagens Danmark. et råd til dig fra mig, G4S alarm og så et tilsyn eller to i løbet a natten havde måske kunnet forhindret dette tab . man kan lave aftale med sikringsfirmaet alt efter behov. blot et godt råd, har været ansat som vægter i G4S over 20 år og kender en del til disse uhyrlige 'ting' man udsættes for som hårdtarbejdende. God jul og håber din forsikring er i orden..

Forsikringssvig??

Skrevet af Carsten, Torsdag den 19. december 2013, 14:34

Ved den nyligt overståede pelsauktion faldt priserne på mink dramatisk, så minkfarmerne besluttede at kun udbyde 20% af deres skind.

At der så lige efter sker et indbrud lyder underligt.

Den skal både forsikringsselskab og politi vist kigge efter i sømmene.

Forsikringssvig??

Skrevet af Carsten, Torsdag den 19. december 2013, 14:34

Ved den nyligt overståede pelsauktion faldt priserne på mink dramatisk, så minkfarmerne besluttede at kun udbyde 20% af deres skind.

At der så lige efter sker et indbrud lyder underligt.

Den skal både forsikringsselskab og politi vist kigge efter i sømmene.

10 millioner

Skrevet af Anonym, Torsdag den 19. december 2013, 14:57

Tror tyvene er ligeglade med om skindene er 10 eller 20 millioner værd. Stadig en god forretning for en nats arbejde.
Hvor er det irriterende folk ikke fatter at holde styr på hvad der er dit og mit - synes kun det går én vej med antallet af tyverier og indbrud.