10 anholdt i stor politiaktion på Christiania

Kæmpe aktion endte ude af kontrol

  • christiania

    Stor aktion på Christiania har grebet om sig, og kampklædt politi er nu massivt tilstede på fristaden hvor i høj grad benytter sig af gas. Aktivister har tændt bål i gaden ved fristaden. (Foto: Martin Sylvest Andersen) Se stort billede

  • christiania

    stor aktion på christiania har grebet om sig, og kampklædt politi er nu massivt tilstede på fristaden hvor de i høj grad benytter sig af gas. (Foto: Martin Sylvest Andersen) Se stort billede

  • Christiania

    Politiet er massivt tilstede på Christiania (Foto: bt.dk) Se stort billede

Forrige knap 01|02|03 Næse knap

Omkring 100 politibetjente stormede mandag aften klokken 20.00 fristaden Christiania. Aktionen endte ude af kontrol, da aggressive personer kastede sten mod betjentene, der måtte svare igen med tåregas.

En aktion på Christiania endte helt ude af kontrol mandag aften. Kanonslag, tåregas og brosten fløj gennem luften på fristaden. Og ved 23-tiden forsøgte folk at starte bål uden for hovedindgangen til Christiania.

Situationen var stadig ude af kontrol ved 23.40-tiden.

Aktionen startede mandag aften ved 20-tiden, hvor omkring 100 betjente stormede ind på Christiania. Politiet ville ikke sige noget om aktionen til at starte med, men de havde afspærret et stort område omkring bageriet Sunshine Bakery, hvor op til 30 mennesker blev tilbageholdt.

En mur af politibetjente stod rundt om bageriet, så ingen kunne stikke af.

- Tilskuere på den anden side af politiafspærringen kastede tre kanonslag efter politiet. Et af dem ramte en betjents hjelm imens et andet sprang for føddderne af en anden betjent, sagde bt.dks mand på stedet.

Efter 20 minutter lukkede politiet de 30 mennesker ud, imens flere folk var mødt op på stedet for at kaste sten efter politiet.

Politiet fik store mængder sten kastet på sig i perioder. En betjent fik en sten i ryggen. Politiet svarede igen ved at bombe området med tåregas.

- Så kom der tåregas. Politiet tog gasmaskerne på og gik i gang med at sprede gas. Hele området er dækket nu, sagde B.T.s journalist på stedet, der straks prøvede at finde en udgang, da tåregassen begyndte at kunne mærkes.

Flere mennesker strømmede til, og omkring kl. 23.00 var politiet stadig talstærkt på Christiania, hvor folk også var begyndt at tænde bål i gaden, mens der blev kastet brosten efter politivognene.

Aktionen blev udført af Københavns Politis narkosektion mod hashandlere på og uden for Christiania. Politiet fandt en del hash og penge, der nu er beslaglagt. 10 personer blev anholdt.

Københavns Politi oplyser om udrykningen i en pressemeddelelse:

- Siden december 2010 har Københavns Politis narkosektion efterforsket en gruppe personer, der var under mistanke for at handle med hash og for at opbevare hash og penge. Mandag trængte narkosektionen ind i Tinghuset på Christiania og foretog ransagninger på tre lokaliteter. I alt seks personer blev anholdt.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: