Materiale fra mere end 100 lande afslører nu skatteunddragere fra hele verden.
Hvad har en tidligere spansk skønhedsdronning, saudi arabiske forretningsmænd, Thailands tidligere førstedame, den russiske vicepræsidents kone og over hundrede græske borgere til fælles?
Svaret er: - Manglende lyst til at betale skat. Kloden over holder mennesker med dårlig skattesamvittighed vejret i disse dage. Siden april har et netværk af internationale journalister drypvis afsløret den ene skattesnyder efter den anden. Men nu brænder jorden endnu mere under fødderne på dem.
Lørdag offentliggjorde en international sammenslutning af internationale journalister (ICIJ) deres materiale, så vi nu alle sammen hjemme ved computeren kan gå på jagt efter skatteundragere. Det skriver Politiken.dk.
I 2011 modtog den australske journalist Gerard Ryle, der i dag er direktør for ICIJ, en harddisk. Hvad der siden hændte, minder om noget fra Stieg Larssons Millenium-triologi, hvor Mikael Blomkvist med hjælp fra hackeren Lisbeth Salander, tvinger økonomiske forbryder frem i lyset.
På harddisken fandt Gerard Ryle 2,5 millioner filer, heraf 2 millioner e-mails, fire separate databaser, foruden en halv million tekst-, pdf-, excel-, billede- og webfiler. Alt tilsyneladende usystematisk stuvet ned på harddisken.
Gerard Ryle hyrede et hold af journalister og computernørder og gik i gang med at gennemgå materialet, der stammede fra to såkaldte offshore-selskaber, der er specialiseret i at oprette konti og selskaber i skattely. Firmaerne har kunder i mere end 100 lande kloden over.
En af dem var en tidligere svensk ejendomsmatador, Hans Thulin, der angiveligt var konkurs og udrejst fra Sverige, hvor han efterlod sig en skatteregning på 179 millioner svenske kroner. Nu er hans navn dukket op på listen over mennesker, der har en anseelig formue stående på hemmelige konti i udlandet.
Siden de første hemmeligheder blev fremlagt i april måned, er både ministre og bankdirektører blevet afsløret som skattesnydere.
Det gælder blandt andet Herbert Stepic, der var chef i storbanken, Raiffeisen Bank i Wien. Han fratrådte sin stilling, dagen efter det kom frem, at han ejede hemmeligholdte offshore-selskaber i Caribien og Asien.
Det er blevet afsløret, at Tysklands største bank, Deutsche Bank, har oprettet 300 hemmelige konti for deres kunder.
Det er afsløret, at den filippinske politiker Maria Imelda Marcos Manotoc, der er datter af den tidligere diktator Ferdinand Marcos, har to hemmelige bankkonti, som måske kunne indeholde nogle af de penge, hendes far tjente på korruption.
Mens en fremtrædende canadisk advokat, der er gift med en liberal senator, er afsløret i at have flyttet 1,1 mio $ i ly for skattemyndighederne. En sag, der meget let, kan blive en stor belastning for fruens politiske karriere.
Sagerne er så mange og så pinlige, at emnet skattely, bliver et af de vigtigste punkter på dagsorden, når verdens rigeste nationer mødes til G8-topmøde på mandag i Storbritannien.
De britiske skattemyndigheder har tidligere sagt, at de sammen med USA og Australiens skattemyndigheder er i færd med at analysere 400GB data, der skulle afsløre selskaber og fonde verden over, der gør brug af hemmelige konti i Singapore, De Britiske Jomfruøer, Cayman øerne og Cook øerne til at unddrage sig for at betale skat i deres hjemlande.
De data, myndigheder er i besiddelse af, menes at være de samme, som Gerard Ryle har fået fingre i. Med offentliggørelsen af databasen, kaldet Offshore-Leaks, kommer ICIJ nu myndighederne i forkøbet.
Inden offentliggørelsen har ICIJ fjernet navne på mange personer, selskaber eller fonde. Blandt andet har man valgt at tilbageholde 2 millioner e-mails, med oplysninger om personer og selskaber, der ikke nødvendigvis har optrådt odiøst eller ulovligt.
Ligesom man har valgt at hemmeligholde navne på tusindvis af personer og selskaber, der er hjemhørende i lande, hvor det kan give dødsstraf at gemme penge i udlandet.
Sidst er særlige navne udeladt, fordi de er omfattet af ekslusivaftaler mellem ICIJ og andre medier, der samarbejder om fremtidige afsløringer. Flere danske navne er f.eks. undtaget fra offentliggørelsen, fordi DR skal bruge oplysningerne i en dokumentarudsendelse til efteråret, skriver Politiken.dk.
