Søndag aften var der igen et kabeltyveri På Køge Bugt Banen. Det giver en del problemer for S-togets trafikken mandag morgen.

Det oplyser DSB på deres hjemmeside.

Det er ikke mere end et par dage siden, at strækningen sidst blev ramt af kabeltyveri, og søndag aften var den gal igen.

Tyveriet søndag betød, at der en overgang ikke kørte S-tog mellem Hundige og Åmarken.

Mandag morgen oplyser DSB, at togene igen kører mellem Vallensbæk og Hundige.

Omkring klokken halv syv begyndte linje A igen at køre efter den normale køreplan.

Linje E kører hvert 20. minut.

DSB skriver også, at kunderne desværre kan opleve forsinkelser og enkelte aflysninger på både linje A og E.

De øvrige S-tog kører efter planen.

BNB