Turen udviklede sig dybt tragisk, da Kristian Heilmann endte med at banke, seksuelt misbruge og knivmyrde den 46-årige socialpædagog. Hendes lig blev fundet dagen efter ved ishuset i Dollerup bakker.
Da han anklageren afhørte ham i dag, fortalte han, at da de kom ud til ishuset den skæbnesvangre dag i februar sidste år, forsøgte han at kysse Judy Meiniche Simonsen. Det afviste hun, forklarede Kristian Heilmann fra vidneskranken. Han siger, at hun skulle have spurgt ham, om han ville have udløsning. Det svarede han ja til, og han siger, at hun efter hans opfattelse udførte oralsex på ham uden at være under tvang.
Kristian Heilmann fortalte, at det var derefter, at situationen eskalerede.
- Hun siger, at jeg nok skal blive meldt, og så slår det klik. Derfra står det i tåger, forklarede han.
Kristian Heilmann stak af fra gerningsstedet i Blåkærgaards bil, da han troede, at der kom nogen. Han overvejede at køre ind i et vejtræ, for at slå sig selv ihjel, men mistede modet. Han tog i stedet til Århus og dagen efter videre til Hadsten, hvor han overnattede i en skov.
Da han den næste morgen ville gå ned til politiet og melde sig selv, kom han forbi en bil, som holdt i tomgang. Den stjal han og kort efter kom en politibil på sporet af ham. Biljagten endte med, at Kristian Heilmann kørte frontalt ind i et vejtræ, hvorefter politiet kunne anholde ham.
Efter anklageren og forsvareren havde procederet, gav dommeren Kristian Heilmann mulighed for at tage ordet i retten. Det tilbud tog han imod.
- Jeg var lidt bitter på Blåkærgaard over alle de indlæggelser. Det er ikke normalt at være indlagt 12-13 gange på et halvt år. Det er ikke nogen undskyldning, men en forklaring, sagde Kristian Heilmann.
For Judy Meiniche Simonsens familie og venner, som var mødt op i retten i Viborg i dag, var det hårdt at lytte til Kristian Heilmanns forklaring. Flere gange under retssagen brød Judy Meiniche Simonsens datter grædende samme, og da retssagen sluttede, blev hun grædende fulgt ud i en bil af nogle venner.
Dommeren og domsmændene vil votere torsdag formiddag og der vil formentlig blive afsagt dom torsdag klokken 12.
SE HELE OPDATERINGEN FRA RETTEN NEDENFOR