JP/Politikens Hus er uenig i vurdering fra generaladvokat ved EU-domstol, der kan give grønt lys i straffesag.

Luxembourg. JP/Politikens Hus mener, at der stadig er håb om, at mediehuset kan få medhold i en sag ved EU-Domstolen om reklamer og annoncer for ulovlige spil.

Domstolens generaladvokat, der fungerer som en slags rådgiver for domstolen i Luxembourg, går ellers i sin vurdering onsdag imod det danske mediehus.

Henrik Schjerbeck, koncernøkonomidirektør i JP/Politikens Hus, understreger, at mediehuset ikke er enig i generaladvokatens udtalelse.

Og han hæfter sig ved, at onsdagens melding fra Luxembourg ikke er den endelige afgørelse. Den ventes EU-Domstolen først at træffe senere på året.

- Vi er ikke enige i indstillingen, og jeg synes heller ikke, at det er entydigt, hvad udfaldet af indstillingen er.

- Kommissionen har også tidligere opfordret til at afgive indlæg til støtte for vores vurdering af, at spillovgivningen ikke kunne håndhæves, siger Henrik Schjerbeck.

Sagens essens er, at Ekstra Bladet, der bliver udgivet af JP/Politikens Hus, har bragt annoncer og reklamer for spil fra udenlandske spiludbydere.

Påstanden fra Københavns Politi er, at Ekstra Bladet ulovligt har tjent på at bringe annoncer for Betfair, Ladbrokes, Unibet og andre firmaer på et tidspunkt, hvor disse spil var ulovlige.

Indtil 2012 havde Danske Spil nemlig monopol på at udbyde spil i Danmark.

Cirka 40 straffesager mod især medier har været stillet i bero i Danmark. Det skyldes tvivl om, hvorvidt forbuddet i den danske lov var i strid med EU-reglerne.

Derfor har Københavns Byret i sager mod JP/Politikens Hus A/S og den tidligere og nuværende chefredaktør for Ekstra Bladet, henholdsvis Bent Falbert og Poul Madsen, spurgt EU-Domstolen, hvordan reglerne skal forstås.

EU-Domstolen skal svare på, om Danmark burde have givet besked til EU-systemet, da loven blev ændret i 2000.

Onsdag sagde generaladvokaten ved EU-Domstolen så i sin vurdering, at det ikke var nødvendigt med en sådan besked.

Det har JP/Politikens Hus ellers hævdet. Hvis det var korrekt, ville loven ikke kunne håndhæves, fordi den var i strid med EU-retten.

Dermed ville sagerne mod mediehuset og de øvrige anklagede blive droppet.

Domstolen kan vælge at følge udtalelsen fra generaladvokaten. Men den er ikke nødsaget til det.

/ritzau/