Den unge mand, der i september 2012 stak 21-årige Jon Patorra ihjel i Vanløse, er stukket af fra sit ungdomsfængsel i Nørre Aaby på Fyn. Han stak af tirsdag aften kl. 20.38 fra den lukkede ungdomsinstitution Egely.

Fyns Politi bekræfter overfor bt.dk, at der er tale om Jon Patorras drabsmand Taha Chiadmi.

Han klatrede over hegnet og stak af, og politiet leder fortsat efter ham.



Den 17-årige drabsmand sidder indespærret på institutionen, efter han den 1. november blev dømt for drabet på Jon Patorra.

Han beskrives som 170-175 centimeter høj, almindelig af bygning med et nordafrikansk udseende, lysebrun i huden og iført grå hættetrøje og grå træningsbukser.

- Han er stadig eftersøgt. Han er sprunget over hegnet og væk er han, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Hans Frederiksen til bt.dk onsdag morgen.