Rumænsk morder efter stewardessedrab

Jeg vil intet vide om hende

Vera og Clita

Clita og offeret Vera. (Foto: Privat) Se stort billede

Indtil nu har han fremstået som en iskold og brutal morder, men 58-årige rumænske Marian Clita, der er sigtet for drabet på den 42-årige norske stewardesse Vera Vildmyren på et SAS-hotel på Amager for 14 dage siden, viser nu tegn på følelser.

- Jeg vil intet vide om hende, har Marian Clita ifølge den norske avis VG sagt til drabsefterforskerne, og det opfatter chefen for drabsafdelingen i Københavns Politi, Ove Dahl, som et tegn på, at han har det dårligt med sin gerning.

- Jeg tror inderst inde, at han fortryder, han har dræbt nogen. Det kan være derfor, han meldte sig. Den side af ham kommer frem, når vi kommer ind på Vera Vildmyrens personlige forhold. Han vil ikke vide, hvem den dræbte var, om hun var gift, eller om hun havde børn, siger Ove Dahl til VG.

Den efarne drabsefterforsker opfatter ønsket om distance til offeret som en selvbeskyttelsesmekanisme.

Marian Clita har tidligere arbejdet for Caucescus sikkerhedsstyrker i Rumænien, og han er i sit hjemland tidligere blevet dømt for drab på en systemkritiker.

Og han har under afhøringerne hos dansk politi sagt, at han ikke har nogen forestillinger om at slippe for en langvarig fængselsstraf.

- Jeg er ikke naiv, har han sagt til de danske politifolk.

Marian Clita har erkendt, at han forvoldte Vera Vildmyrens død, da stewardessen blev dræbt ved et overfald i sit værelse på 20. etage på SAS-hotellet. Men han nægter, at han ville dræbe hende, og han kan dermed slippe for at blive dømt for drab.

Bliver han dømt for 'vold med døden til følge', kan han slippe med en mildere straf. Til gengæld er det en skærpende omstændighed, at han overfaldt Vera Vildmyren for at røve hendes ejendele. Han slap væk med en mobiltelefon og hendes pung.
 

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: