Den 25-årige MFP, der netop er blevet idømt 12 års fængsel for fem drabsforsøg ved Østre Landsret, ser frem til et liv under jorden, fortæller han.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det fremgår af dombogen fra sagen, som B.T. er i besiddelse af.

Her gengiver landsretten, hvad den 25-årige MFP - der er kronvidne, når politiets sag mod top-rocker Brian Sandberg og 15 andre rockere kommer for retten til marts - tidligere mandag fortalte om sine "personlige forhold".

- Han opfatter sin fremtid som meget uvis, men har stor støtte i sin kæreste. Der er gjort en stor indsat for at beskytte ham. Han kommer dog næppe til at leve et normalt liv, står der i dombogen fra Østre Landsret.

Den 25-årige har tidligere beskrevet i detaljer, hvordan han var med til at etablere AK81 i Ishøj på en græsplæne i sommeren 2007.

- Et tæskehold mod indvandrere, har MFP tidligere betegnet AK81.

Den 25-årige har siddet i politiets varetægt, siden han blev anholdt 22. oktober 2009 for et drabsforsøg og to brutale kølleoverfald.

Siden kom yderligere fire drabsforsøg til. Tre af disse kendte politiet ikke til på forhånd, fremgår det af dombogen fra Københavns Byret, hvor sagen oprindeligt kørte. Også her fik den 25-årige 12 års fængsel.

I Østre Landsret opsummerede han mandag årene som blodig rocker-håndlanger således:- At træde ind og ud af Hells Angels har været helt "surrealistisk".

For MFP kulminerede håndlanger-gerningen 11. september 2009, da han - angiveligt på direkte ordre fra HA-toppen i København, nemlig Brian Sandberg og Dennis Brodthagen - affyrede syv skud mod en kioskpasser i Skelbækgade.

En handling, der ifølge MFP gav ham en forfremmelse til hang around - prøvemedlem - i Hells Angels.