LÆS OGSÅ: Dødsfald med 179 knivstik lukket som selvmord
Vicepolitiinspektør Poul Severinsen fra Nordjyllands Politi var i 2003 souschef for ordenspolitiet i Viborg. Mandag den 3. november 2003 læste han døgnrapportens beskrivelse af Edith Hindhede Christiansens død den foregående dag, og senere mandag deltog han i det såkaldte ligsyn.
På grund af skadernes omfang og voldsomhed var han i begyndelsen skeptisk og forlangte en obduktion, men i dag er han overbevist om, at den 55-årige kvinde døde for egen hånd.
LÆS OGSÅ: Lægejournal afslører: Edith var IKKE selvmordstruet
Hvad var dit første indtryk af sagen?
- Ifølge døgnrapporten var det en helt banal sag. Der var ikke noget spektakulært ved, at en person havde taget livet af sig selv. Men ligsynet var ret usædvanligt. Jeg kan stadig huske det, for der var virkelig voldsomt mange skader. Det var noget, folk snakkede meget om. Alle, der var ved politiet i Viborg dengang, kan huske den sag.
Flere uvildige eksperter mener, sagen burde have været efterforsket som drab, indtil andet eventuelt var bevist. Hvorfor blev den ikke det?
- Beslutningen blev truffet på baggrund af et sammensurium af de oplysninger, vi havde, hvor vi vægtede det, der taler for selvmord og det, der taler imod. Omfanget af skader vejer selvfølgelig tungt på negativsiden. På den anden side var der et forløb med psykisk sygdom og det faktum, at hun ifølge lægerne godt kunne have gjort det ved sig selv. Vi mente, der var mest, der talte for, at hun gjorde det selv.
Er det virkelig bevis nok for selvmord, at hun havde været deprimeret og rent teknisk var i stand til at nå alle de beskadigede områder selv?
- Nej nej. Som sagt var det et sammensurium af mange ting, der gjorde det. Alt det materiale, der forelå, indgik i overvejelserne, og det talte mest for selvmord.
Kan det tænkes, at det skyldes, at der hverken blev tilkaldt teknikere, foretaget afhøringer eller lavet anden efterforskning, der kunne afsløre flere spor?
- Det er langt fra alle dødsfald, hvor man tilkalde teknikere og laver den type undersøgelser. Det er en vurdering, man laver på stedet, som afgør det. Og hvis der er en helt klar opfattelse af, at der ikke er sket noget kriminelt, er der ingen grund til at rykke ud.
Der var stort set ikke noget blod ved det overskårne venstre håndled. Flere eksperter mener, det tyder på, at skaden er påført efter døden i et forsøg på at få et drab til at ligne selvmord. Hvilken rolle spillede det i jeres overvejelser?
- Jeg kan slet ikke huske, at det blev diskuteret. Men man skal også huske, at kroppen har en fantastisk evne til at lukke af for blod til forskellige steder i kroppen.
Hvordan hænger det sammen med, at obduktionen konkluderede, at dødsårsagen var forblødning primært fra håndleddet?
- Hun må jo være tumlet rundt. Der var blod på stort set alle væggene.
Hvorfor accepterer i uden videre mandens forklaring, selvom der går mere end 1½ time fra han siger, at han finder hende, til der bliver ringet 112?
- Jeg kan heller ikke huske, om det blev diskuteret. Det er længe siden.
Hvorfor lader man en enkelt mand af lavest mulig rang træffe den indledende beslutning om at lukke sagen som selvmord uden tekniske undersøgelser og anden normal efterforskning? I de fleste andre kredse kan kun ledende personale træffe den slags beslutninger?
- Det har man vurderet var nok her. Jeg kan ikke huske baggrunden for, at det endte sådan. Og det er hånden på hjertet.
Hvor sikker er du på, at I traf den rigtige beslutning?
I dag er jeg helt overbevist om, at der ikke var noget i den sag. Jeg kan godt forstå, at det ser meget mærkeligt ud for udefrakommende, og jeg tvivlede også dengang. Det skal man altid gøre. Specielt når det ser så voldsomt ud. Men man bliver klogere på, hvad folk er i stand til.
